Aftenskolernes Hus

Tomsgårdsvej 35, København NV

Mandag den 9. september 2024, 19:00-21:00.

Arrangør: FOF København og Nordsjælland



Foredrag

Hvordan kan vi åbne døren til fællesskabet?

Debat om fællesskaber. Puk Elgård er moderator. Panelet består af Frederik Svinth, Anette Prehn og Mikkel Jacobsen.

Hvordan kan vi åbne døren til fællesskabet? De fleste har lyst til at møde andre mennesker om fælles interesser, fælles opgaver og fælles oplevelser. Alligevel føler over 10 % af Danmarks befolkning sig mere alene, end de selv ønsker at være, og næsten lige så mange føler sig decideret ensomme. Det vidner om, at det er svært for mange at træde ind i fællesskabet.

I samarbejde med Røde Kors Hovedstaden inviterer FOF København og Nordsjælland til samtale og debat om betydning for os mennesker i at være en del af fællesskaber, og hvordan vi kan blive endnu bedre til at skabe og træde ind fællesskaber.

Journalist Puk Elgård er moderator, og i panelet møder vi tre fagpersoner, der arbejder professionelt med fællesskaber inden for hvert deres fagområde:
  • Frederik Svinth - samtalekort
  • Anette Prehn - fællessang
  • Mikkel Jacobsen - fællesspisning


Panelisterne vil give deres bud på betydningen af fællesskaber og fortælle mere om, hvor vejen til fællesskabet ligger inden for deres respektive områder.

Vi kommer også til at mærke fællesskabet gennem fællessang, når korleder Asker Hvidepil, som netop har startet FOF København og Nordsjællands nye Fællesskabskor, leder aftenens fællessang og sammen med Idasofie Hyldgaard fra Røde Kors Hovedstaden fortæller om koret og de mennesker, koret især rækker ud til.

Glæd dig til en aften med meget på hjerte, intentionen om at gøre en forskel - og ikke mindst sang og musik!

Entré: 75 kr

Læs mere på hjemmesiden