Arkiv: Overstået event
Pilegården Orø

Salvigvej 3, Orø

Torsdag den 4. juli 2024, kl. 20-21.



Musik

Nohrland i haven på Pilegården Orø

Vi har den store glæde og ære at kunne præsentere NOHRLAND i haven på Pilegården Orø til vores største koncert hidtil. NOHRLAND stiller op i en stærk opstilling med 5 musikere, så der er virkelig lagt op til en fantastisk aften, du ikke må gå glip af.

Forsanger Sophia Nohr har siden barndommen været inspireret af kunstnere som Buffy Sainte-Marie og Eivør Pálsdóttir. I 2018 dannede hun NOHRLAND, en gruppe der kombinerer traditionel roots-, folk- og bluegrassmusik med et personligt skandinavisk twist.
NOHRLANDs unikke fusion skaber en magisk atmosfære med deres tidløse, akustiske lyd. Sophia Nohr leverer en fængslende vokal, der spænder fra dyb melankoli til stor feminin styrke. Inspireret af både nordiske klange og globale sprog, bringer NOHRLAND en autentisk og rørende oplevelse til enhver musikelsker.
Deres musik har også prydet danske biograffilm som 'Bytte bytte baby' og 'Mødregruppen', og så har de optrådt på Go' morgen Danmark med singlen 'remember me' om Sophias demensramte far.
Med fem talentfulde musikere, skaber NOHRLAND en helt uforglemmelig koncertoplevelse. Kom og oplev deres fortryllende håndspillede lydunivers live.
Der er EARLY bird billetter til 150 kroner i et begrænset antal fra den 3. Juni til den 10. Juni til salg samt derefter et begrænset antal billetter til salg til 195 kroner, så snup din billet før det er for sent.
Koncerten foregår udendørs i haven på Pilegården Orø. Hvis vejret ikke er med os, rykker vi ind i teltet på gårdspladsen.
Der kan forudbestilles et vegetarisk aftensmåltid til 80 kroner, som serveres kl. 18.30. Bestil på SMS senest den 2. Juli 2024.
Se mere om Pilegården Orø
Foto 1 Jonas Eggers -Foto 2 og 3 Mogens Hansen.

Entré: 150 kr