Vindekilde på Røsnæs

Røsnæsvej, Kalundborg

Fredag den 28. juni til søndag den 4. august 2024, kl. 10:00.



For børn

Gå et natureventyr ved Vindekilde på Røsnæs

Hent app'en Natureventyr, og lad den guide jer ad en børnevenlig rute ved Vindekilde på Røsnæs, mens I læser et det spændende eventyr Martin og rejsen til den magiske kilde. I går fra kapitel til kapitel, mens børnene løser små udfordringer undervejs.

I eventyret følger I drengen Martin, som har et hjerte, der ikke kan slå lige så kraftigt som andres hjerter. Derfor tager han ind i det magiske land Vindekilde for at drikke af den magiske kilde, som har helbredende kræfter.

Undervejs får han følgeskab af en venlig hugorm, og sammen må de klare den svære rejse ind til kilden, som bevogtes af en stor og farlig kæmpe.

Eventyret tager jer med rundt i Vindekilde, som både er navnet på et område og en kilde på Røsnæs. Vindekilde er et gammelt overdrev med stejle skrænter, smalle stier og det smukkeste vindformede krat. I området udspringer Vindekilde, som er frostfri hele året.

Eventyret er lavet i samarbejde med Kalundborg Kommune.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden