Arkiv: Overstået event
Cinemateket

Gothersgade 55, København K

Fredag den 2. august 2024, kl. 21.30.



Film: Andre Film

Under the Skin - Ønskefilm

'Under the Skin' er en foruroligende film - en slags Science fiction-film uden science. Eller en Horror-film uden blod. En Fantasy-film uden eskapisme. Eller måske bare lidt af det hele. Først og fremmest er den noget, man ikke har set før.

Scarlett Johansson står i centrum som den mystiske alien-kvinde, der ifører sig jordiske klæder og vandrer rundt i Glasgows gader på jagt efter bytte - helt almindelige intetanende mænd, der bliver bjergtaget af hende. Ofrene bliver derefter strippet og fortæret. Men efterhånden begynder den menneskelige eksistens i al dens kompleksitet at ændre den fremmede besøgende.

Jonathan Glazer, der tidligere på året vandt en Oscar for sin film 'The Zone of Interest', filmede bl.a. 'Under the Skin' med skjult kamera, mens Scarlett Johannson iklædt paryk og billig pels gik rundt i Glasgows gader eller prajede folk fra førersædet i en varevogn. Fik en snak i gang. Tog sig tid. Flirtede. Lokkede mændene med hjem hvor de fik sig en overraskelse.

Søg filmspilletider