Kunsten - Museum of Modern Art, Aalborg

Kong Christians Allé 50, Aalborg

Onsdag den 31. juli 2024, kl. 15-20.30.



Marked/byfest

Kunsten Summer Lounge: eee gee (acoustic)

Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde. Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.

ENTRÉ TIL SUMMER LOUNGE
Som årskortholder får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage. Du kan naturligvis også medbringe en gratis ven, hvis dette er en del af dit medlemskab. Læs mere og køb/forny dit årskort på

www.kunsten.dk/årskort.

Forny inden 6. juni og få årskortet til 495 kr., herefter stiger prisen til 595 kr. Har du årskort med automatisk fornyelse, får du fornyelsen til sædvanlig pris resten af året. Er der længe til dit årskort udløber, så kan du stadig forny med det samme. Vi lægger et år oveni din nuværende periode.

Mad og drikke

Kølige drinks og drikkevarer kan købes i Summer Lounge-boderne, men som noget nyt må du i år medbringe egen mad. Den medbragte picnickurv må nydes i Skulpturparken alle Summer Lounge-onsdage og kun der.

PROGRAM D. 31/7

10.00 Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner
15.00 Loungebaren åbner, DJ'en spiller og havespillene står klar til en dyst
16.00 Performance: Ida Kvetny A Rose is AI Rose is AR Rose (indtil kl. 19.00)
17.00 Talk: Annonceres snart
18.00 Guidet tur: Følelser i kunsten (30 minutter, begrænsede pladser, reservér billet i informationen på dagen)
18.15 Workshop: Headspace Aalborg (drop-in indtil kl. 18.45)
19.00 Musik: eee gee (acoustic)
20.30 Tak for i aften. Baren og Brasserie Kunsten lukker
21.00 Museet lukker

MUSIK: eee gee (acoustic)

Den danske musiker og virkelig gode sangskriver eee gee har en helt særlig sjette sans for at tage et knust hjerte og sætte det sammen igen på en ny måde . Således indleder Politikens anmelder, Pernille Jensen, den fem-stjernede anmeldelse af eee gees seneste album, SHE-REX .

eee gee er den danske sangerinde og sangskriver, Emma Grankvist. Musikalsk bevæger eee gee sig rundt i den nordiske popmelankoli og den varme americana, der omfavner støvede folk-elementer og country. To modpoler, der af uransagelige årsager smelter perfekt sammen, lige så snart Emma inviterer os med indenfor i sit musikalske univers.

For eee gees elegante musikalske univers er nemlig både gennemført spækket med paradokser. Det er sjældent tingene er helt, som de ser ud, når eee gee synger om alt fra selvkærlighed til selvmedlidenhed. Det er noget, der især kommer til syne i hendes sangskrivning, der hele tiden balancerer mellem solide feel-good-melodier og sangtekster, der handler om at have det ad helvede til.

Vi glæder os helt vildt til at byde velkommen til eee gee, der til Kunsten Summer Lounge vil optræde med en ganske særlig og intim akustisk opsætning af sine numre.

PERFORMANCE: Ida Kvetny A Rose is AI Rose is AR Rose

Den danske kunstner Ida Kvetny (f. 1980) arbejder i spændingsfeltet mellem maleri og virtual reality i en praksis hun selv kalder for Hybrid Practice . Med sine værker skaber hun såkaldte virtuelle virkeligheder, hvor virtuelle figurer indtager malerier, skulpturer og ikke mindst rum. Mød og interagér selv med Kvetnys værk A Rose is AI Rose is AR Rose fra 2023/2024 til denne Summer Lounge. Her vil tre AI-skulpturer hærge ind over mennesker og scenen i Kunstens Skulpturpark. Værket er en hyldest til citatet Rose is a rose is rose is a rose fra digtet Sacred Emily af Gertrud Stein fra 1913, og udforsker desuden hvordan teknologien kan genfortolke klassiske kulturelle symboler som blandt andet en rose. Over eftermiddagen og aftenen vil museets gæster kunne opleve værkerne ved hjælp af deres egen telefon og få en introduktion til brug og værk af kunstneren selv.

Ida Kvetny er uddannet fra Edinburgh College of Art og Central Saint Martins College of Art and Design, London. Hendes værker er blevet præsenteret flere steder i udlandet samt herhjemme på bl.a. Arken Museum for Samtidskunst, Brandts, Kunsthal Charlottenborg, Holstebro Kunstmuseum, SMK og Centre Pompidou Málaga. Desuden deltog Ida Kvetny i DR-programmet Kunstnerkolonien i Faaborg i 2022.

Kunsten Summer Lounge 2024 er støttet af Spar Nord Fonden.

Foto(s):
Kunsten.

Læs mere på hjemmesiden