Nørregade

Nørregade, Frederiksværk

Fredag den 28. juni 2024, kl. 18-00.



For børn

Kanonfredag i Frederiksværk - Fest og underholdning i kanalbyen

Glæd dig til årets store fest i Frederiksværk - Kanonfredag, som lover at blive en uforglemmelig begivenhed.

Fredag den 28. juni 2024 vil Nørregade og Nordtorvet summe af liv med masser af gode tilbud, underholdning og forskellige bands, der spiller dagen og aftenen igennem. Kanonfredag er en fast tradition i Frederiksværk, hvor du kan opleve ægte kanoner, amerikanske biler, masser af god musik og lækker mad.

Festen starter bogstaveligt talt med et brag, når Dansk Kanoner Selskab affyrer kanonerne. Glæd dig til underholdning fra Shubi, som spiller alle de velkendte sange fra Shubidua.

På Valsetorvet optræder Mr. Smoking med Miss Q, og de leverer alle de gode numre fra Smokie og Suzi Quatro. Om eftermiddagen vil Mikkel Rungholm trylle og underholde de mindste. Ved Gjethuset kan du beundre de mange amerikanske biler fra North Coast Cruisers.

Sulten kommer du heller ikke til at gå i seng. Rundt omkring i byen er der gang i grillene, og flere steder kan du også få slukket tørsten. Velkommen til en hyggelig aften i kanalbyen Frederiksværk fredag den 28. juni 2024.

Kontakt: info@frederiksvaerkhandel.dk.