Østre Skole

Skovsøgade 10, Slagelse

Mandag den 2. til mandag den 30. september 2024, 5 mødegange kl. 16.30-18.30.

Arrangør: LOF Slagelse-Korsør-Skælskør



Undervisning

Roser - lær at lave papirblomster med Anne Krøjer i Slagelse

Kunne du tænke dig at lære at lave eventyrlige papirblomster? Omringet af crepepapir i alverdens farver og en masse blomsterinspiration, samt hyggelig afslappet stemning, hvor der er tid til at fordybe sig i processen.

På dette kursus vil vi fokusere på teknikker til at skabe forskellige crepepapir roser. Du vil lære at fremstille en rose, der ser realistisk ud, samt metoder til at farve roserne og forme de karakteristiske rosenblade.

På kurset vil du blive introduceret til forskellige materialer og værktøjer, samt tips og tricks til at få blomsterne til at fremstå mere unikke. Til hver undervisningsgang vil du møde nye teknikker og hver gang skal vi klippe, folde og forme crepepapir til smukke roser i skønne farver. Du får skabeloner med step by step instruktioner, samt stillet crepepapir og værktøj til rådighed

Ved slutningen af dette kursus vil du have en skøn buket roser i flotte farver, som du kan tage med hjem og nyde. Når du bruger de teknikker, du har lært på kurset, bliver du i stand til at genskabe disse smukke blomster på egen hånd.

Niveau : Let øvede

HER KAN DU LÆSE OM FORDELE VED AT DELTAGE PÅ ET HOLD FREMFOR EN KORT WORKSHOP.

Ønsker du at se mere af Annes eventyrlige
papirblomster - så følg hende på instagram

@annespaperflower

UDTALELSER FRA TIDLIGERE DELTAGERE:
En deltager på et af de tidligere crepe-blomster kurser fortæller her om sin oplevelse med det kreative håndværk: "Crepe papir er min nye favorit hobby:-) Efter at have deltaget på både 4 dages forløb og workshops, har jeg fået mange basis værktøjer samt tips og tricks, og lyst til at skabe fantasiblomster og smukke vellignende blomster."
"Anne er en dygtig og skøn underviser, og i hendes timer gør man ikke noget forkert:-)"

En anden deltager fortæller også: "Hej Anne. Tusind tak for en hyggelig og afstressende workshop. Jeg fandt din workshop, da jeg havde brug for lidt mig-tid og slippe kreativiteten løs. Selvom vi var 7 på holdet, havde du tid til at nå rundt til os alle og vejlede med din rolige stemme. Det var så behageligt at gå hjem derfra, og endda med hele 3 blomster. Glæder mig allerede til at booke nye workshops hos dig."

galleri:147574

Underviser: Anne Krøjer
Hold: 242563A.

Læs mere på hjemmesiden