Byens Hus - Vi skaber sammen

Hellerupvej 24, Hellerup

Søndag den 27. oktober 2024, kl. 15-17.

Arrangør: Gentofte Jazzklub



Jazz

Acoustic Lounge

Består af. Claus Waidløw (ts), Søren Baun (key, voc), Jesper Bodilsen (b), Michael Hartvig (perc), Mikkel Schnettler (perc). Med Acoustic Lounge er vi henne i den imødekommende og melodiøse del af musiktilbuddet dette efterår.

En gruppe, der tager kendte og elskede sange op og giver dem et personligt udtryk ved at tilpasse dem nutidige tilgangsmuligheder. Omharmoniserede udgaver af Beatles-sange og elegante egne kompositioner, der ikke ligner noget andet på den danske jazzscene, er hovedingredienserne i Acoustic Lounge's sætliste.

Acoustic Lounge satser på vellyd og på at selv de mindste detaljer i kompositionerne og arrangementerne er væsentlige. Og det giver lytteren en direkte og yderst tilfredsstillende her-og-nu oplevelse. Men bare rolig - det er ikke banal popmusik. Der er såvel saft og kraft i musikken. Og med ingen decideret trommeslager, men to perkussionister er der også en rytmisk lethed hele vejen igennem koncerten.

De fem musikere tilbyder musik, der er som flødeskum for øregangene. Og er det ikke lige netop dét vi har brug for, her på grænsen til den danske vinter?

Entré: 50-200 kr

Køb/bestil billet