Restaurant og Bryghus Købmandsgården

Gedser Landevej 79, Gedser

Fredag den 30. august 2024, kl. 15:00.

Arrangør: Gedser Kulturforsyning



Anden forestilling

Balder og Dragen ved Dansk Rakkerpak

Gedser Kulturforsyning inviterer igen i år til gadeteater på parkeringspladsen på Købmandsgården. Det er Dansk Rakkerpak, med forestilling Balder & Dragen, i kan glæde jer til.

Udendørs middelalderspil for voksne og børn fra 6 år
Balders far gør ham arveløs og smider ham ud af barndomshjemmet med fuld musik. Balder må pakke sin lut og sine få ejendele og drage til den store by. Indenfor murerne hersker kongen og biskoppen. Balder kan ikke finde arbejde og er sulten og fortvivlet, men så går et gardin til side og han ser den skønne prinsesse. Balder sætter sig og spiller romantiske toner, prinsessen hører ham og de bliver smask forelskede.

Dagen efter er der ridderturnering. Præmien er prinsessen og det halve kongerige, men først skal en frygtelig drage bekæmpes. Turneringens vinder Sct. Niels vælger, med prinsessens mellemkomst, Balder som sin væbner og snart er Balder på vej ud for at slå dragen ihjel...

Balder & Dragen fremføres i den komiske, fysiske og klichéfyldte spillestil, som altid har været Dansk Rakkerpaks kendemærke. Den altid timede, musikalske og handlingsmættede spillestil sætter tingene på spidsen med en god portion humor.

https://www.danskrakkerpak.dk/balder-dragen

arrangementet er sponseret af Guldborgsund kommune.

arrangementets marketing er sponseret af VLF https://www.visitlolland-falster.dk/turist/index.

Fri entré