Med Rasmus Dissing i front og en stor del af det "gamle" backingband, skal vi for en aften gennem det sanselige, poetiske og finurlige univers, som Benny Andersen og Poul Dissing formåede at skabe. En aften med Svante, Rosalina og alle de andre!
Den 16. august 2018 mistede vi en af Danmarks mest folkekære kunstnere - nationalpoet, forfatter, pianist og komponist Benny Andersen.
Og nu, for ikke længe siden, 18 juli 2022, også den fantastiske troubadur og sanger Povl Dissing.
Bennys digte, sange og samarbejdet med den højt elskede troubadur Povl Dissing satte sit umiskendelige præg på den danske folkesjæl, og har henrykket det danske publikum gennem adskillige årtier.
Nu har bassist Jens Jefsen og trommeslager Morten Lund, som begge turnerede med den originale Dissing/Andersen kvartet, samlet et nyt orkester som hylder Povl & Bennys univers, og de elskede sange og tekster. Orkesteret har adopteret en kendt pladetitel - 'Hymner og Ukrudt' - pladen fra 1984, som både hylder og nedgør mælkebøtter, tidsler og skvalderkål, og også behandler morgen, aften og nat, altsammen med finurlige tekster og smukke hymneagtige melodier.
I front Rasmus Dissing...ja, efternavnet taler vel nærmest for sig selv. Rasmus er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger i ørerne, men har sideløbende udviklet sin helt egen personlige stil bla. i orkesteret med broderen Jonas og vennen Las. Nu er han klar til at tage fat om Bennys repertoire, og han gør det med en selvfølgelighed og overbevisning, så det er den rene fryd !
Ved klaveret: Henrik Gunde. Uden sammenligning Danmarks mest udadvendte, kreative- og humørfyldte pianist. Kendt og elsket i utallige sammenhænge med alt fra DR Big Band til samarbejdet med bla. Erik Grip. Gunde tilføjer netop den humor og skæve vinkel i Bennys sange, som passer så fortrinligt til melodierne.
Og altså den "originale" rytmegruppe: Jens Jefsen og Morten Lund. Jens har været trofast makker på landevejene med Povl Dissing/Benny Andersen siden starten af 80'erne, og medvirker på tidløse albums som "Hymner & Ukrudt", "Oven visse vande", "Skynd dig langsomt" mfl. Morten Lund overtog trommepladsen i 2000, og var fast medlem frem til Bennys død 2018. Sammen har de med tiden udviklet en helt unik akkompagnementsstil - nærmest som meddigtende rytmegruppe.
Den nye konstellation 'Hymner og Ukrudt' havde premiere foråret 2020.
Forvent genkendelsens glæde, men forvent også helt nye eventyr og fortolkninger i det elskede repertoire. Men frem for alt forvent en kærlig musikalsk hilsen - en herlig aften med masser af smil (måske en lille tåre) og latter, præcis som Benny elskede det...
Foto: Jørgen Nielsen.
Køb/bestil billet

Entré: Standard 220 kr, Unge og Studerende 50 kr