Fermaten

Smallegade 4, Herning

Lørdag den 1. februar 2025, kl. 20.



Musik

Maceration & Terrorpy & Crown The Beast

I november 2022 udgav danske Maceration albummet "It Never Ends.", som markerede deres genforening med dødsmetal-legenden Dan Swanö fra Edge Of Sanity og Bloodbath.

Albummet kom 30 år efter deres første mesterværk, "A Serenade Of Agony" fra 1992, hvor Dan Swanö også var med. Maceration var blandt pionererne inden for dansk dødsmetal og spillede en central rolle på scenen. Bandets comeback-album har skabt stor interesse både lokalt og internationalt. Maceration er blevet omtalt i medier som Sweden Rock Mag, Metal Hammer, Legacy, Rock Hard og Scream med talrige positive anmeldelser og interviews. "It Never Ends." har fået massiv opmærksomhed og ros. På livefronten har Maceration imponeret på festivaler som Metal Magic, Odense Metalfest, Death Coast og Aalborg Metal Festival samt optrådt ved store internationale begivenheder som Alcatraz-festivalen i Belgien og In Flammen Open Air i Tyskland. Nu, da rygtet om bandets tredje album begynder at sprede sig, skal Maceration atter på tour i Danmark. Albummets titel er "Serpent Devourment" som er sat til udgivelse i november 2024, og tournéen skal ske i februar/marts 2025. Det kommende album er atter produceret i Unisound med Dan Swanö ved mixerpulten. Swanö har denne gang overladt vokalen til Maceration's nye faste sanger, Jan Bergmann Jepsen (ex. Cor Vacante). Blandt de nuværende medlemmer er guitarist og hovedkomponist Jakob Schultz (ex. Invocator), samt bassist Rune Koldby med erfaring fra Spectral Mortuary, ExMotem og Encircle. Anden-guitaren betvinges af Robert Tengs, mens Nicolai Kaltoft (ex. Corpus Mortale) sidder bag trommerne. Terrorpy. Terrorpy hamrede ind på den danske metalscene i 2018 med nyt line-up efter nogle års pause. På den tid har de spillet på Uhørt Festival, været på PlekterTour, taget en tur på SPOT Festival, udgivet debutpladen Stuffing Puke Into the Sockets og pløjet brædder op rundt omkring i landet på alle de scener, der vil have dem. Tempoet er hutigt, groovet er beskidt og ambitionen er brækdryppende, tænderskærende dødsmetal fra højeste hylde. Terrorpy er en trio der især trækker på den amerikanske tradition indenfor dødsmetal, ganske vist rørt sammen med nogle tyskere, polakker og en enkelt svensker fra tid til anden. Du kan regne med blastbeats, basdistortion, sweeps og en satan af en tobakshoste der formulerer de fæle tekster for de fremmødte. Du er hermed inviteret til at tage del i en uhellighed af den vådeste slags. Crown The Beast. Crown The Beast er udsprunget fra den fynske undergrund, og leverer moderne dødsmetal med fokus på tunge grooves og harmonier, alt for at skabe lyden af dommedag, vrede og had til sit medmenneske. Bandets første album "Spawn of Tomorrow" udgivet i 2022 viser, hvordan bandet jonglerer nyt og gammelt, med brutalitet og harmonier, og dermed deres take på dødsmetallen. Bandet har spillet koncerter i hele landet, herunder festivaler som blandt andet inkluderer åbning af Copenhell 2023, Tinderbox og Odense Metalfest. Odenseanske Crown The Beast har etableret sig selv, som et monster på den danske metalscene.

Entré: 175 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet