Runolog Lisbeth M. Imer læser skriften og giver et indblik i vikingerne runesten, der er de eneste skriftlige kilder, som fortæller om vikingernes liv fra deres egen hånd, helt bogstaveligt.
Danmarks dåbsattest i Jelling. Sådan kender vi runerne. Og runefund fra Roskilde strækker sig fra jernalderen henover vikingetiden helt indtil højmiddelalderen. Runer handlede ikke kun om monumenter, kristendom og kongerige. Folk skrev også om krig, sex og sladder. Og runerne havde allerede 800 år på bagen, da Harald Blåtand satte sit gigantiske monument i 965. De latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, men nordboerne holdt fast i runerne, og det gør vi faktisk endnu. Tænk blot på symbolet for Bluetooth på mobiltelefoner. Vi bruger også runer til tatoveringer, på fodboldtrøjer og i Tv-serier, så de sidste runer er ikke ristet endnu.
Runolog Lisbeth M. Imer læser skriften og giver et indblik i vikingerne runesten, der er de eneste skriftlige kilder, som fortæller om vikingernes liv fra deres egen hånd, helt bogstaveligt. De fortæller ganske kortfattet om vikingetidens berømte og ikke så berømte mennesker, og vi får et fingerpeg om, hvordan man helst skulle opføre sig for at sikre sig et godt eftermæle. Nye scanningsresultater bringer os tæt på runeristerne, som både var professionelle kunstnere og rene amatører.
Lisbeth M. Imer er forfatter til en lang række bøger og artikler, som omhandler mange aspekter af fortidens skriftkultur og sprog. Hun modtog i 2021 Dronning Margrethe II's Videnskabspris for sit arbejde med runologien.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Roskilde Museumsforening. Medlemmer af foreningen har gratis adgang. Læs mere om foreningen her: ROSKILDE MUSEUMSFORENING - ROSKILDE MUSEUM
Foredraget er gratis for medlemmer af museumsforeningen. Læs mere her: roskildemuseum.dk/museumsforening/. Booking af gratisbillet nødvendig, som medbringes til foredraget.
Foto: Runesten: Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning.
Fotograf: Roberto Fortuna.
Læs mere på hjemmesiden
Danmarks dåbsattest i Jelling. Sådan kender vi runerne. Og runefund fra Roskilde strækker sig fra jernalderen henover vikingetiden helt indtil højmiddelalderen. Runer handlede ikke kun om monumenter, kristendom og kongerige. Folk skrev også om krig, sex og sladder. Og runerne havde allerede 800 år på bagen, da Harald Blåtand satte sit gigantiske monument i 965. De latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, men nordboerne holdt fast i runerne, og det gør vi faktisk endnu. Tænk blot på symbolet for Bluetooth på mobiltelefoner. Vi bruger også runer til tatoveringer, på fodboldtrøjer og i Tv-serier, så de sidste runer er ikke ristet endnu.
Runolog Lisbeth M. Imer læser skriften og giver et indblik i vikingerne runesten, der er de eneste skriftlige kilder, som fortæller om vikingernes liv fra deres egen hånd, helt bogstaveligt. De fortæller ganske kortfattet om vikingetidens berømte og ikke så berømte mennesker, og vi får et fingerpeg om, hvordan man helst skulle opføre sig for at sikre sig et godt eftermæle. Nye scanningsresultater bringer os tæt på runeristerne, som både var professionelle kunstnere og rene amatører.
Lisbeth M. Imer er forfatter til en lang række bøger og artikler, som omhandler mange aspekter af fortidens skriftkultur og sprog. Hun modtog i 2021 Dronning Margrethe II's Videnskabspris for sit arbejde med runologien.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Roskilde Museumsforening. Medlemmer af foreningen har gratis adgang. Læs mere om foreningen her: ROSKILDE MUSEUMSFORENING - ROSKILDE MUSEUM
Foredraget er gratis for medlemmer af museumsforeningen. Læs mere her: roskildemuseum.dk/museumsforening/. Booking af gratisbillet nødvendig, som medbringes til foredraget.
Foto: Runesten: Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning.
Fotograf: Roberto Fortuna.
Entré: 100 kr entre til museet inklusive (+ gebyr). Gratis for medlemmer af Roskilde Museumsforening
