Kulturhuset Elværket

Ved Kirken 6, Frederikssund

Fredag den 24. januar 2025, kl. 19.

Arrangør: Frederikssund Teater



Skuespil

Fortællinger fra Als

I starten af 60'erne flytter en lille familie til øen Als i Sønderjylland. Den altdominerende far har fået arbejde på Danfoss, en fabrik i eksplosiv vækst. Familien består i øvrigt af en mor med hang til rengøring, hvidvin og ordsprog.

En meget livlig dreng på 6 år, og en lille ny på vej. Familien bliver udfordret i mødet med den nye kultur, og mennesker, der opfører sig anderledes, end man er vant til og som taler et sprog, der er svært at forstå. Mange pinlige, smertelige og komiske situationer opstår i mødet med de lokale og de mange andre tilflyttere. Den lille dreng er nu blevet voksen og er klar til at dele sin historie. En medrivende fortælling i ord og musik, poetisk, grotesk og tankevækkende. Baggrund. Skuespiller Victor Marcussen og billedkunstner og forfatter Ken Denning er begge opvokset på Als. Begge har været en del af en tid og et sted. Været børn i en forandring. En fortælling om udviklingen på en ø. En ø, der på kort tid gik fra at være et bondesamfund til at huse en af Danmarks største industrivirksomheder, Danfoss. En fortælling om et nyt liv. Og en ny tid. Et Klondike. Gamle samfund forsvandt. Nye opstod. Als blev pludselig en smeltedigel. I en tid, der også uden for Als, var foranderlig. Skuespiller: Victor Marcussen. Pianist/komponist: Pia Hessner. Forfatter: Ken Denning. Instruktør: Kim Veisgaard. Scenograf: Gitte Baastrup. Sangtekst: Victor Marcussen. Lys: Anders Kjems. Lyd og Værksted: Folkes Garage. Foto: Ursula Hessner. Den sønderjyske forbindelse: Lene Corydon Petersen og Claus. Varighed: 75 min. uden pause.

Entré: 250 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet