Flæsketorvet

Flæsketorvet, København V

Lørdag den 24. august 2024



Gastronomi

Grisen i den danske madkultur

Grisen har i flere hundrede år spillet en betydelig rolle i den danske madkultur. Det gør den stadig nu mere og mere i selskab med flere og flere grøntsager, kål og bælgfrugter.

Bettina Buhl fra Det Grønne Museum har dykket ned i historien og kan fortælle fakta og anekdoter, som er både sjove, overraskende og lærerige. Fx er det først i 1960-erne, at danskerne begynder at spise bacon, indtil da blev det hele eksporteret i England.

Puk Maia Holm-Søndergaard følger op med nyttig viden om grisekødets betydning i vores kost. Vi skal spise mere planterigt, men vi skal ikke helt udelukke kød og grisekød. Ikke kun fordi grisekød giver smag og tekstur, men også fordi grisekød hører til en af de kødtyper med det laveste klimaaftryk.

Per Mandrup giver sine bud på grisen i det sunde og sanselige måltid, og hvordan grisen bedst kombineres med kål, andet grønt, fuldkorn og bælgfrugter.

Og du får lejlighed til at smage på grisen i grønt selskab.

Kom og se på, lyt og stil spørgsmål - og smag og bedøm selv.

Grisen i den danske madkultur er støttet af

Svineafgiftsfonden.

Dine værter


Bettina Buhl - er museumsinspektør på Det Grønne Museum og madhistoriker. Bettina arbejder til daglig med forskning og formidling af den danske madhistorie og kultur på Det Grønne Museum. Bettina har været madhistorisk konsulent på Badehotellet og medvirker i Badehotellets Kokkeskole og er derudover en hyppig gæst i Go' Morgen Danmark.

Puk Maia Holm-Søndergaard - er cand.scient. i human ernæring og chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. Puk arbejder med mad, måltider, kost, ernæring, gastronomi og kulinarisk kvalitet fortrinsvis inden for de animalske fødevarer.

Per Mandrup - har mere end 45 års erfaring fra restaurations- og fødevarebranchen og er tidligere ejer af Michelin-restauranten, Les Etoiles - Et Une Rose, i København, tidligere teammanager for Det Danske Kokkelandshold. Per er kulinarisk coach by heart og også kulinarisk leder af Culinary Institute by VejleErhverv og dommer i diverse paneler og konkurrencer.

Køb/bestil billet