Skælskør Bibliotek & Borgerservice

Vestergade 4, Skælskør

Tirsdag den 24. september 2024, kl. 19.

Arrangør: Slagelse Arkiverne



Foredrag

Forfatterforedrag: Mich Vraa

Kom til en spændende litterær aften, når forfatter Mich Vraa gæster biblioteket og tager os med på tur gennem sit forfatterskab.

Mich er måske især kendt for sin roman "Haabet", der er første bind i serien om Dansk Vestindien og udkom i 2015 efterfulgt af bøgerne "Peters kærlighed" og "Faith". Senest har han skrevet romanerne "Vaniljehuset" og "Under en anden himmel", hvor sidstnævnte er et bud på, hvad der foregik på slottet Chateau Cayx i Sydfrankrig, da prins Henrik tilbragte 14 dage alene der den sidste sommer han levede.

Mich Vraa er uddannet journalist og har oversat en række af tidens store amerikanske og engelske forfattere, som fx Jonathan Franzen og Anthony Doerr, men denne aften dykker vi ned i hans eget både spændende og alsidige forfatterskab.

Billetter: 20 kroner for medlemmer af biblioteksklubben. 40 kroner for alle andre.