Arkiv: Overstået event
Solrød Bibliotek og Kulturhus

Solrød Center 4, Solrød Strand

Torsdag den 5. september 2024, kl. 16.30-18.30.



Andet

Hverdagens Klimamøde

Kom og få inspiration til hverdagens klimavenlige handlinger.

Med udgangspunkt i jeres egne vaner får I inspiration til klimavenlige initiativer i hverdagen. I vælger selv, om I har vaner i hverdagen, I ønsker at tage fat i og undersøge.

Rigtig mange husstande vil gerne bidrage med CO2-reduktion til gavn for klimaet, men det kan være svært at gennemskue, hvilken information der er gode husråd, rene fordomme, misforståelser eller korrekte anbefalinger.

"Hverdagens Klimamøde" giver jer blandt andet adgang til en brugervenlig digital CO2-regnemaskine, I som husstand kan bruge ved at logge på en computer eller tablet. I CO2-regnemaskinen kan man afprøve nuværende og mulige fremtidige vaner og se sit klimaaftryk.

I får tal på, hvor meget CO2 det er muligt at spare, hvis I ønsker at afprøve et alternativ til en af hverdagens aktiviteter. I kan sætte et mål for jeres vanebrud og planlægge aktiviteter, som gennemføres for at nå jeres mål efter en vis periode. I får i øvrigt adgang til regnemaskinen i to år efterfølgende, og den bliver løbende opdateret med aktuelle data.

Husk - hver husstand skal medbringe egen PC eller tablet

Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig.

Fri entré