Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse

Mandag den 9. september 2024, 18:00 - 21:30.



Foredrag

Folkekøkken & Foredrag: Mette Frisk i Koncertsalen på Højskolen Marielyst

Mød Mette Frisk kendt fra tv-programmer som Sporløs og Forsvundne Arvinger, når hun tager os alle med bag kameraet.

Hvordan bliver historierne valgt ud? Hvilken research ligger bag? Hvordan foregår arbejdet som tv-vært? Og hvordan er det at se fortiden i øjnene? Journalist og tv-vært Mette Frisk tager dig med på både research og optagelse - og fortæller åbenhjertigt om de mange etiske problemstillinger, der møder hende undervejs i arbejdet med at grave i gamle familiehemmeligheder i tv-programmerne Sporløs og Forsvundne Arvinger.

I sit arbejde rejser Mette Frisk ud i verden og direkte ind i menneskers hjertekule, når hun fortæller dem, hvad de er rundet af. Det kræver en særlig evne til at træde varsomt og den dybeste respekt for de mennesker, hun møder. Oplev hendes tankevækkende foredrag, når hun for første gang i sin lange og spændende karriere drager ud i landet for at fortælle om sit arbejde og de mange overvejelser, følelser og historier, der ligger bag de fascinerende og rørende tv-programmer.

Om Mette Frisk
Mette har 20 år bag sig som undersøgende journalist på DR, hvor hun har lavet alt 21 Søndag og DR1 Dokumentar til P1 Morgen og podcast. De sidste 10 år har hun været vært på bl.a. Madmagasinet, Aftenshowet, Sporløs og Forsvundne Arvinger. Hun har desuden vundet FUJ-prisen og Steen Baadsgaard-prisen for dokumentar-programmet Rugemor til salg og Mad+Mediers kritikerpris for Madmagasinet.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF Lolland Falster.

Spisning på højskolen
Spisningen til Folkekøkken & Foredrag foregår på Højskolen Marielyst kl. 18.00 og foredraget kl. 19.30.

Billetter til både spisning og foredrag koster 320 kr. (+ gebyr). Deadline for billetkøb med spisning er kl. 12.00 på dagen. Vær opmærksom på, at spisningen foregår i bedste folkekøkkenstil, hvor man sidder til bords med andre.

Billetter til foredraget koster 160 kr. (+ gebyr). Er der resterende billetter, sælges de ved indgangen til Koncerthuset fra kl. 19.00.

KØB BILLET

Entré: DK 160 - DK 320

Læs mere på hjemmesiden