Hadsten Sognegård

Kirkevej 5, Hadsten

Tirsdag den 25. februar 2025, kl. 14.30-16.



Foredrag

Sogneeftermiddag: På sporet af Emma Gad

Emma Gad har i over 100 år været svaret på næsten ethvert spørgsmål, der har med korrekt opførsel at gøre. Med bogen "Takt og Tone" beskrev hun måske nok først og fremmest en verden, der allerede dengang var ved at være af i går.

Men samtidig udstak hun nogle praktiske retningslinjer, der til dels stadigvæk gør sig gældende. Men Emma Gad var også en populær og anerkendt dramatiker, der skrev stribevis af dristige skuespil til bl.a. Det Kongelige Teater. Hun var en ivrig samfundsdebattør, kvindesagsforkæmper og fagforeningspioner. Og så var hun Danmarks første kvindelige journalist. Sognepræst Torben Brink fortæller levende og med slet skjult kærlighed om den gamle dame. Kaffen koster 30 kroner.