Karens Minde Kulturhus

Wagnersvej 19, København SV

Fredag den 4. oktober 2024, kl. 19.30-23.



Foredrag

Sydhavns Salonen: Carsten Jensen; Michelle Gurevich; Isabel Bramsen; Sabitha Söderholm

Sydhavns Salonen - Fred?. Velkommen til Sydhavns Salonen - Fred?. Forfatter Carsten Jensen vil tale sine indsigtsfulde og skarpe ord.

Solokoncert med den glamorøse balladessangerinde Michelle Gurevich!!!
Isabel Bramsen, fredsforsker ved Lund Universitet, vidensdeler om hvordan man forhandler fred
Fredsperformance med poeten og kunstneren Sabitha Söderholm

Om muligheden for fred, fredsperspektivet - er der overhovedet et?
I en tid med store krige, folkemord, alt hvad det indebær af menneskelig tragedie og ødelæggelse af planeten, samtidig med nationale prepperopfordringer om kødsovs på dåse, med forsikring om at det bliver godt igen på 3 dage...

Døre kl. 19:00
Show kl. 19.30
Entré: 150 kr.

MICHELLE GUREVICH
Den canadiske "writer of ballads" kommer til Sydhavns Salonen med en enestående solooptræden!

Michelle Gurevichs sange bevæger sig imellem storladne retromotiver og en inderlig oprigtighed. Tragikomiske, melodidrevne, sentimentale og badet i skyggefuld glamour. Hun kombinerer humor med mørk realisme i røgfyldte og intime ballader leveret med skærende og fatalistiske tekster.

Michelle, datter af en Kirov-ballerina fra Odessa og en ingeniør fra Leningrad, voksede op med at lytte til sine forældres samling af sovjetiske og 70'er europæiske plader.
Med shows, der jævnligt er udsolgt i byer som Istanbul, Berlin, Warszawa og Athen, har Michelle etableret en niche, der omfatter den østeuropæiske diaspora, den berlinske queer-scene og dem med smag for den melodramatiske ballade af Charles Aznavour og Zeki Müren.

Når hun turnerer er det ofte med fuldt band, men når hun indspiller foretrækker hun at producere sin musik i sit soveværelse og at bevare en intimitet og enkelthed i udtryk - fra sit soveværelse til dit.
Michelle Gurevich er netop i færd med ar færdiggøre et nyt album

CARSTEN JENSEN
Den modige aktivistiske og fremragende forfatter Carstens Jensen kommer til Sydhavns Salonen!
Berømt dansk forfatter af romaner og essays, debattør og aktivist.
Bl.a. "Bjælken i mit øje" (2021) som indeholder samfundskritiske essays med nye vinkler på komplekse emner som krig, terror, vold og ondskab. Ud fra egne oplevelser og fra læsninger af skøn- og faglitteratur undersøger han krigens og ondskabens væsen i nyere tid og spørger, hvordan vi som demokratiske civilisationer fortsat kan acceptere dennes tilstedeværelse.
Den store romanen "Vi, de druknede" (2006) om flere generationer af sømænd i Marstal, er udgivet i mere end 10 lande.

ISABEL BRAMSEN
er fredsforsker ved Lund Universitet .
Fredsforhandlinger i en krigstid
Hvordan forhandler man fred? Til dette oplæg vil Isabel Bramsen give et forskningsblik på, hvad fredsforhandlinger er for en størrelse. Hun fortælle om sin deltagelse i og forskning i fredsforhandlinger, herunder vigtigheden af tid, rum og aktører. Undervejs vil der være eksempler fra verdens aktuelle krige og konflikter, med særligt fokus krigen i Gaza og Ukraine og hvordan eventuelle fredsforhandlinger kunne se ud her.

SABITHA SÖDERHOLM
medvirker i Sydhavns Salonen i sin egenskab af performancekunstner.
Söderholm er digter og kunstner. Hun skriver sanseligt og poetisk om tabte kærlighedsforbindelser, kolonihistorie og duften af karryblade og natblomstrende jasmin. I både debuten "Chellam" og i den omsorgsfulde "Månens urt", begge fra 2022, holder hun blikket fast på det, der binder os sammen og det, der definerer vores identitet. Og det blik lander ikke sjældent på naturen, så overdådig og rituelt genkommende, den er. Om det er velkendte bøgeklædte kyster eller Tamil Nadus røde jord, er der en hengivenhed og taknemmelighed over at få lov at være del af dette større, som gemmer på sit eget kloge sprog. Hun modtog Blixenprisen 2023.

Söderholm har skabt performative udtryk som lydværker og bålsamlinger, som hun blandt andet har lavet til udstillingen Soil. Sickness. Society på kunsthallen Rønnebæksholm. Hun har også lavet en workshop i rituel brevskrivning, og på Roskilde Festival 2023 afholdt hun sammen med sin mand Albert Scherfig en teceremoni med bål, krydderier og tekster om kolonialiseringens tehistorie.
Bachelor fra Kunstakademiet, 2022.

SYDHAVNS SALONERNE
er et tværæstetisk projekt støttet af Statens Kunstfond, Karens Minde Kulturfond, Københavns Musikudvalg og Kgs.Enghave Lokaludvalg arrangeret af Copenhagen Concert Community.
Salonerne bevæger sig mellem gøgl og videnskab, pop og kunst. Formen bevæger sig mellem koncert, performance, foredrag, samtale og højskolesang.
Salonerne foregår i Sydhavnen og afvikles i samarbejde med Karens Minde Kulturhus og Klein - Sydhavnens spillested.
Copenhagen Concert Community, der har base i Sydhavnen, København, ønsker at skabe koncertoplevelser, der går på tværs af genrer og generationer.

Entré: 150 kr

Køb/bestil billet