Øster Alling Kirke

Hovedgaden 43, Auning

Tirsdag den 31. december 2024, kl. 14.



Gudstjeneste

Gudstjeneste Øster Alling Kirke - Nytårsaften

Traditionen tro samles vi til gudstjeneste på årets sidste dag. Mange er fyldt af en særlig eftertænksomhed omkring årsskiftet, hvor der både ses tilbage på det, som optog en i det år, som er ved at være slut og samtidig ses frem mod det nye år.

Hvad mon den nye år bringer af begivenheder, som får afgørende betydning både for en selv og for det store fællesskab? Bliver der vigtige beslutninger man skal træffe? Bliver det et år med håb for en selv og den store verden? Det vil det nye år vise os. "Du, som ud af intet skaber..." sådan har Jens Rosendal håbefuldt skrevet om, at der er håb om liv og kærlighed, selvom vi ikke sådan lige kan få øje på det, fordi Gud vil det. Denne salme, og flere sange fra Jens Rosendal bliver en del af gudstjenesten. Han døde ved nytår for et år siden, så ved dette nytår skal vi have gode ord fra ham. På samme måde skal vi have ord fra biskop Kjeld Holm, der døde dette efterår. Gennem prædikener og taler i mangfoldige sammenhænge har han givet ord til eftertanke over hvad der er vigtigt i livet. Hvad der er væsentligt og uvæsentligt. Bassist Anders Boye Knudsen medvirker, sammen med en række korsangere og organist Lene Gudnason. Velkommen til gudstjeneste på årets sidste dag, hvor vi selvfølgelig skal slutte gudstjenesten med at synge "Vær velkommen Herrens år".

Læs mere på hjemmesiden