Arkiv: Overstået event
Vaskeriet i Anneberg Kulturpark

Annebergparken 28 A, Nykøbing Sj

Onsdag den 16. oktober 2024, 11:00-16:00.



For børn

Kunstig intelligens & bedstes minder - AI workshop m. børnebibliotekarerne

Træd ind i mørket og ind i bedstes minder.

Som en del af litteratur- og fortællefestival IND I MØRKET gæster Jannie og Annika fra Odsherred Bibliotek med en åben AI-workshop onsdag den 16. oktober kl. 11-16 i Vaskeriet, Annebergparken 28 B.

Kan kunstig intelligens hjælpe dig til at fremkalde et barndomsminde? Kan farfars eller mors historie om dengang vækkes til live hos børnene ved hjælp af AI-prompts?

Jannie og Annika introducerer dig, til hvordan du prompter til billeder i AI. Derefter som familien kan I tale om et minde, som bedsteforælderen/forælderen har haft, og beskriver det. For at lave en god AI-prompt skal man virkelig nørde ned i beskrivelsen af mindet, og det giver en god snak om, hvordan man egentlig beskriver en stemning eller følelse. Og så skal du bare prompte løs og have det sjovt.

Du får dine billeder som elektroniske filer, og hvis du har tid og lyst, kan du smutte forbi biblioteket i Nykøbing efterfølgende og få dine billeder printet ud.

Det er gratis at deltage, dog er der et begrænset antal computere. Men du kan sagtens vente på tur og være kreativ imens på vores lanterneværksted eller skriveværksted, eller hygge dig med brætspil eller bøger eller ansigtsmaling mm., som også er i Vaskeriet.

Festivalens børneprogram er sponsoreret af Dragsholm Sparekasse.

Workshoppen er en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET, der foregår i uge 42 den 14. - 18. oktober.

Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Nordea-fonden, Dragsholm Sparekasse, Brand af 1848 Fond, Spar Nord Fonden og Odsherred Kommunes Kultur- og Brandingpulje.

www.fortaellingernestid.dk.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden