Danish Club har fået en unik mulighed for at invitere jer til særrundvisning på Ørslev Kloster. Mød 800 års historie når godsforvalter Janne Fruergaard Keyes viser rundt på klostret.
Vi starter med kaffe og kage hvor Janne Fruergaard Keyes fortæller om klosterets mangefacetterede historie, der strækker sig helt tilbage til 1200-tallet. Herefter vises stuer og værelser frem, ligesom turen kan suppleres med besøg i klosterkælderen og kirken, når der ikke er kirkelige handlinger i øvrigt.
Klostret har netop gennemgået en gennemgribende renovering og derfor har vi ved denne rundvisning mulighed for både at se alt det nye og at høre om processerne med at restaurere, bevare og udvikle klosterkomplekset.
Ørslev Kloster er et refugium med en helt enestående atmosfære. Bag de tykke mure kan alle med et arbejdsprojekt få ro til at fordybe sig i en opgave: journalister, forfattere, musikere, universitetsansatte, studerende, kunstnere, teaterfolk m.v.
Ørslev Klosters historie rækker helt tilbage til sidste halvdel af 1100-tallet. Klosteret blev etableret omkring 1200. Efter reformationen i 1536 afvikledes bygningerne langsomt som nonnekloster og overgik i 1584 fra kongen til privat eje. I 1700-tallet blev stedet ombygget til barok herregård, men i 1800-tallet gik det ned ad bakke med tiltagende forfald og i begyndelsen af 1900-tallet kunne Ørslev Kloster ikke længere kaldes en herregård. Bygningerne gik i alvorligt forfald frem til 1920'erne, hvor Nationalmuseet greb ind og sikrede store dele af bygningsværket.
Siden 1969 har Ørslev Kloster været et af Nordens ældste og mest kendte arbejdsrefugier. Refugiet drives af Foreningen Ørslev Kloster, som er en almennyttig forening. Alle, der ønsker at arbejde uforstyrret i en periode, kan leje sig ind for et overkommeligt beløb.
På glædeligt gensyn
Ørslev Kloster og Anette Dalsgaard, Danish Club ambassadør.
Køb/bestil billet