Sct. Hans Have

Bistrup Allé 36, Roskilde

Søndag den 20. oktober 2024, 15:00-16.30.



Omvisning

Særomvisning og Overgangsritual

Tag med på en helt særlig vandring gennem udstillingen 'I mørket beder vi solen huske os' og Sct. Hans Have, denne gang med fokus på overgange.

De overgange, der naturligt sker undervejs i værkerne, der løbende går i dialog med årstidens skiften og som langsomt komposterer.

Følg med på en særomvisning i udstillingen, hvor museets kuratoriske assistent, Marie Vinther, og kunstformidler, Astrid Brincker Olson, dykker ned i de overgange udstillingen undergår, og hvordan værkerne på poetisk og symbolsk vis forholder sig til naturens forandringer som billeder på vores sind, liv og samfund. Hvordan føles det at leve i en verden, hvor naturen forandrer sig i så hastigt et tempo? Og hvordan kan vi læne os ind i forandringens tider?

Særomvisningen markerer desuden overgangen til udstillingsperiodens anden fase, hvor naturen agerer udstillingens hovedvært, og publikum frit kan opleve udstillingen på egen hånd alle døgnets timer.

Omvisningen varer 1,5 time, foregår på dansk og er ganske gratis!

Fri entré

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden