Kedelhuset

Papirfabrikken 72, Silkeborg

Lørdag den 27. september 2025, kl. 12.



Jazz

Caroline Bugala & Kjeld Lauritsen Quartet

Mainstream, swing, latin. Caroline Bugala (vl), Kjeld Lauritsen (hamorg), Esben Laub von Lillienskjold (dr) og Uffe Steen (g). Violinisten Caroline Bugala gæster Silkeborg igen med Kjeld Lauritsens hammond trio.

Caroline dukkede spontant op til en af Kjeld Lauritsens jamsessions på La Fontaine for nogle år siden og lagde publikum ned med sit fantastiske spil. Inden hun havde spillet sine 2 numre, var hun engageret til en koncert på stedet, og hun har siden været en kær gæst. Hendes spil er rodfæstet i mange års studier på klassisk violin, men da hun mødte jazzen, var en stor kærlighed født. Carolines eminente teknik og dybe rødder i swingende sigøjnerjazz giver afsæt for denne koncert der når vidt omkring med afstikkere til blues, latinamerikansk musik og tango. Kjeld Lauritsen Trio udvides ved denne lejlighed med mesterguitaristen Uffe Steen.

Entré: 140 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet