Med udstillingen "I morgen" fortolker Camilla Thorup (født 1976) menneskets relation til naturen. Gennem en række scenarier mindes vi på poetisk vis om menneskets forgængelighed, og om at evolution foregår kontinuerligt og ikke kun hører fortiden til.
Den danske kunstner Camilla Thorup viser med udstillingen "I morgen" en række scenarier, der fascinerer, foruroliger og sætter tankerne i gang hos beskueren. Naturens overlevelseskraft og menneskets forgængelighed er i fokus.
Skoven og havet er rykket ind på CLAY. I en sandbunke ligger en sandal, en fodbold og en gul gummiand, der er bevokset med rurer, som havde de befundet sig på havets bund i mange år. Objekterne vidner om leg og sommerliv, men også om menneskets forgængelighed og naturens tilpasningsevne. De giver et kig frem mod en verden, hvor vores liv smelter sammen med og overtages af naturen.
Camilla Thorup (født 1976) skaber med sin udstilling en række scenarier, der på poetisk vis husker os på vores enorme forbrug, men hun slår netop også fast, at naturen i sidste ende vil være stærkere end os. Hvordan det kunne se ud, når naturen ændrer og tilpasser sig, kommer Thorup med sit bud på i udstillingen.
Thorups værker bevæger sig på en hårfin grænse mellem det hjemligt trygge og genkendelige og det absurde og foruroligende surreelle; som når tudser og slimede skovsnegle i overstørrelse ser ud til at have fundet deres vej fra skoven og ind i museumsrummene, der er møbleret med genstande fra vores dagligdag. Eller når kantareller på børneben vokser ud af væggene og op af gulvet, og når livagtige, behårede babyer har lagt sig til at sove rundt omkring i hjørnerne, mens et egern er flyttet ind og kravler op ad væggen.
Figurerne er både fascinerende og foruroligende, og deres tilstedeværelse stiller spørgsmål til beskueren. Er hendes værker en del af fortiden, eller viser de en mulig fremtid, hvor mennesket lever anderledes med naturen?
Den danske kunstner Camilla Thorup viser med udstillingen "I morgen" en række scenarier, der fascinerer, foruroliger og sætter tankerne i gang hos beskueren. Naturens overlevelseskraft og menneskets forgængelighed er i fokus.
Skoven og havet er rykket ind på CLAY. I en sandbunke ligger en sandal, en fodbold og en gul gummiand, der er bevokset med rurer, som havde de befundet sig på havets bund i mange år. Objekterne vidner om leg og sommerliv, men også om menneskets forgængelighed og naturens tilpasningsevne. De giver et kig frem mod en verden, hvor vores liv smelter sammen med og overtages af naturen.
Camilla Thorup (født 1976) skaber med sin udstilling en række scenarier, der på poetisk vis husker os på vores enorme forbrug, men hun slår netop også fast, at naturen i sidste ende vil være stærkere end os. Hvordan det kunne se ud, når naturen ændrer og tilpasser sig, kommer Thorup med sit bud på i udstillingen.
Thorups værker bevæger sig på en hårfin grænse mellem det hjemligt trygge og genkendelige og det absurde og foruroligende surreelle; som når tudser og slimede skovsnegle i overstørrelse ser ud til at have fundet deres vej fra skoven og ind i museumsrummene, der er møbleret med genstande fra vores dagligdag. Eller når kantareller på børneben vokser ud af væggene og op af gulvet, og når livagtige, behårede babyer har lagt sig til at sove rundt omkring i hjørnerne, mens et egern er flyttet ind og kravler op ad væggen.
Figurerne er både fascinerende og foruroligende, og deres tilstedeværelse stiller spørgsmål til beskueren. Er hendes værker en del af fortiden, eller viser de en mulig fremtid, hvor mennesket lever anderledes med naturen?
Fri entré
