Torsdag 20/11 kl. 19.30. Foredrag med Bo Østlund: "Det modne kompas - om livet efter de 50". Velkommen til en spændende aften, hvor Bo Østlund, gennem video, billeder og lyd, bringer dig med ind i samtalernes maskinrum.
En inspirerende aften med forfatteren og journalisten Bo Østlund, som gennem de seneste år har dykket ned i de store spørgsmål om modenhed og livserfaring i hans forfatterskab som tæller mere end 30 bøger - hans podcast - alle om skæbner, livsvalg og hvordan de store begivenheder i vores tilværelse ændrer vores måde at anskue livet på. Med udgangspunkt i sin anmelderroste bestseller-trilogi ''Modne Mænd'' med 54 kendte danske mænd og værket ''Modne Kvinder'' samt sin populære podcast ''Danske Hjerter'', tager Bo Østlund fat på emner, som vi alle kan relatere til: Kærlighed, håb, drømme, seniorliv, alderdom og livets afslutning - og at acceptere sig selv fuldt ud. Bo Østlund har gennem interviews med 48 modige og kloge danskere, blandt andre Hella Joof, Ib Michael, Lisbet Dahl og Flemming Jensen, samlet uvurderlige indsigter i, hvad det vil sige at blive ældre. Samtalerne bringer os tættere på tankerne om de livsvalg, vi har taget, og dem, der stadig ligger foran os. Østlunds samtalepartnere deler hudløst ærligt ud af deres erfaringer, frygt, styrker og den ro, der kan opstå, når vi ikke længere lader os styre af angsten for at fejle. Oplev et foredrag, der åbner hjerter og sætter refleksionerne i gang. Tag med på en rejse, der vil få dig til at nikke genkendende, grine, undre dig og måske endda finde nye perspektiver på, hvordan du kan bruge andres livserfaring som et kompas i dit eget liv. Bo Østlund - født i 1956, i dag bosat i Ålbæk i Nordjylland - har også lavet biografier om så forskellige kendte danskere som Etta Cameron og Allan Simonsen, værker om udvandring og historiske bøger om blandt andet Pearl Harbor. I Bo Østlunds erindringsbog ?Strawberry Fields Forever? fortæller han om sin opvækst i et alkoholisk og voldeligt barndomshjem på en nordfynsk købmandsgård samt om sin fars selvmord. Billetinformation. Arrangementet koster 150 kr (125 kr for medlemmer) og 175 kr i døren. Arrangør: Kulturhus Løkken.

Entré: 150 kr + evt. gebyr