Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50, København K

Torsdag den 20. marts 2025, kl. 16.30-17.30.

Arrangør: LOF Øresund



Foredrag

Kvindernes kunsthistorie på SMK

Hvem er nogle at de mest betydningsfulde danske kvindelige kunstnere historisk set? Hvilke motiver og temaer beskæftiger de sig med fra slutningen af 1800-tallet og frem til idag?

De spørgmål vil vi forsøge at besvare i denne omvisning, hvor vi bevæger os gennem nogle af de permanente udstilliner på SMK.

Omvisningen belyser kvindernes kunsthistorie ved at fortælle om de kvindelige kunstnere, der gennem de seneste 150 år har brændt for at skabe kunstværker, der kunne gå over i historien på lige fod med deres mandlige kolleger. I sidste halvdel af 1800-tallet er det blandt andre Bertha Wegmann, Elisabeth Jerichau-Baumann, og Anne Marie Carl Nielsen, der er nogle af de mest aktive kvindelige kunstnere på datidens kunstscene.

Siden anden halvdel af 1900-tallet har flere generationer af kvinder blandt andre Ursula Reuter Christiansen, Kirsten Justesen og Lene Adler Petersen skabt værker der også inddrager temaer som ligestilling og kønnede magtstrukturer.

Salene med samtidskunst er rig på kvindelige kunstnere såsom Lilibeth Cuenca Rasmussen, Anne Haaning og Molly Haslund, der arbejder i vidt forskellige medier og teknikker, når de italesætter aktuelle emner i et personligt udtryk. Der er ingen tvivl om, at det er i salene med samtidskunst at de kvindelige kunstnere er rigest repræsenteret

LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: oplevdanmark

Underviser: Helene Lykke Evers
Hold: 43161.

Læs mere på hjemmesiden