Den amerikanske jazz singer-songwriter Madeleine Peyroux kommer til Musikhuset med nyt album. "Let us advance our mortal bodies up. Where hearts and minds will go. Let's walk, let's roll.".
Sådan synger Madeleine Peyroux i titelnummeret på sit niende album Let's Walk (2024), hendes hidtil mest modige. Med sin karakteristiske, honningbløde stemme, der har bragt hende til verdens koncertsale, præsenterer Peyroux ti dybt personlige sange, alle skrevet af hende selv. Albummet forener ubesværet jazz, folk og pop og udforsker temaer fra det personlige til det politiske, fra det legende til det længselsfulde.
For Peyroux er Let's Walk mere end musik; det er en samtale med publikum og verden.
"Kunst er engagement og fællesskab. Musik er den eneste måde, jeg nogensinde har skabt fællesskab på," siger hun.
Albummet blev skabt i samarbejde med multiinstrumentalist Jon Herington, hvor de udforsker tidens udfordringer og det, Peyroux kalder "en skygge af opgør." Producer Elliott Scheiner har insisteret på, at albummet udelukkende indeholder originalt materiale for at fremhæve Peyroux' skarpe tekster og Heringtons melodiske virtuositet.
Personlig og politisk
Åbningsnummeret Find True Love blev skrevet under retssagen om George Floyds mord og udtrykker en længsel efter heling. Titelnummeret Let's Walk opstod i en drøm og handler om civilrettighedsbevægelser verden over, beriget med gospel og fængende harmonier fra Catherine Russell, Cindy Mizelle og Keith Fluitt.
Sange som How I Wish adresserer mordene på George Floyd, Breonna Taylor og Ahmaud Arbery, mens Nothing Personal tager fat på emnet seksuelle overgreb. Begge sange viser Peyroux' evne til at behandle tunge emner med ærlighed og kunstnerisk skønhed.
Andre numre, som den satiriske Et Puis og den legende Me and the Mosquito , skaber balance mellem alvor og humor. Albummets afsluttende spoken word-nummer, Take Care e r et råb om at undgå nutidens giftstoffer og leve med mening og mod. Med Let's Walk tager Peyroux fuldt ejerskab over sin egen musik og dens forvandlende kraft.
Jazzfans kan forvente en magisk aften i Store sal, hvor de nye sange blandes med Madeleine Peyrouxs legendariske fortolkninger af Leonard Cohen, Bob Dylan og Tom Waits. Madeleine Peyrouxs karakteriske stemme er ofte sammenlignet med Billie Hollidays - fordi den både indeholder en fantastisk sødme, smerte og stærk indignation.
Aarhus Jazz Festival i Musikhuset
Koncerten med Madeleine Peyroux er en af mange koncerter, du kan glæde dig til at opleve i Musikhuset under Aarhus Jazz Festival 2025. Under navnet Musikhuset Swinger byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset indenfor til en hel uge med masser af jazz. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.
Programmet for Musikhuset Swinger og jazzfestivalen bliver offentliggjort løbende.
Køb/bestil billet
Læs mere på hjemmesiden

Entré: 340-400 kr