Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer

Røde Møllevej 4, Skørping

Søndag den 23. februar 2025, kl. 11.

Arrangør: Rebildcentrets Kultur & Kunstfond



For børn

Lever flagermus af menneskeblod?

Flagermustur i Thingbæk Kalkminer for modige børn og deres voksne.

Kom med ind under jorden til en tur i flagermusenes fascinerende verden. Med lommelygte og alle dine sanser skal du på jagt efter flagermus, som sover vintersøvn i minerne.

På turen får du en masse at vide om de eneste pattedyr i verden, der kan flyve. Du hører også lidt om de mange flagermusehistorier, som er mere fantasi end fakta.

Der falder nok også et par historier af om skulpturerne i minerne. Mød fx kæmpetyren og "Bakkens ånd", som har fundet en slange med tre hoveder.

Derefter skal du i gang med at tælle alle de flagermus, du kan spotte på loftet, på minevæggene og i kalkens revner og sprækker. For indsatsen får du et diplom som bevis på, at du er en dygtig flagermusjæger.

Billetten giver adgang til turen og til hele Rebildcentret hele dagen.

Entré: Børn 6 - 14 år 90,0, Voksne 145,0, Børn 0-5 år 0,0

Køb/bestil billet