Viborg Bibliotekerne

Hovedbiblioteket, Vesterbrogade 15, Viborg

Tirsdag den 4. februar 2025, 19:00 - 21:00.

Arrangør: Viborg Højskoleforening



Foredrag

Hvor er sundhedsvæsenet på vej hen?

Sundhedsvæsenet er under forandring. Kjeld Møller Pedersen giver sit bud på, hvordan det potentielt kan påvirke din hverdag.

Regeringens Sundhedsstrukturkommission afleverede sin betænkning i juni og nu har Regeringen indgået en bred politisk aftale på sundhedsområdet. Sundhed vil rykke tættere på borgerne med fire stærke regioner, 17 nye lokale sundhedsråd, flere praktiserende læger i hele landet, kronikerpakker og bedre samarbejde mellem sygehus, praksis og kommuner.

Kom og hør hvordan det vil kunne påvirke din sundhed.

Kjeld Møller Pedersen, professor emeritus Syddansk Universitet, SDU. Han har i løbet af en 40-årig karriere beskæftiget sig med næsten alle områder af sundhedsvæsenet. Han er forfatter til en lang række fagbøger og er blandt de mest citerede fageksperter i Danmark på det sundhedspolitiske område.

Aftenen er arrangeret af Viborg Højskoleforening i samarbejde med Viborg Bibliotekerne.

Entré: 100 kr

Læs mere på hjemmesiden