Inspireret af færøske håndværk og naturens råhed kan du fra den 23. januar opleve japanske Yoko Matsumotos tekstilinstallation "Flejestang anno 2025". Vi åbner udstillingen med en reception med færøsk musik og forfriskninger.
Den japanske tekstilkunstner Yoko Matsumoto præsenterer udstillingen "Flejestang anno 2025" som fortolker færøske traditioner og identitet gennem en moderne tekstilinstallation. Inspireret af et ophold på den lille færøske ø Nólsoy som lærling hos lokale fuglefængere har Matsumoto forvandlet det historiske fuglefangstredskab "Flejestangen" til kunst. Med rødder helt tilbage til vikingetiden forener værket fortidens funktionelle håndværk med nutidens kunstneriske udtryk.
Matsumotos forbindelse til Færøerne begyndte i 1990'erne, da hun i Japan studerede færøsk litteratur, kultur og politik. Siden har hun gentagne gange rejst til Færøerne for at udforske landets natur og kultur. Om sit kunstneriske virke på øerne fortæller hun:
"Når jeg sidder ved vandet og kan spejde ud over Atlanterhavet, mærker jeg vindens kraft, lysets skiften og stilhedens dybde. Den færøske natur skærper mine sanser og inspirerer mit kunstneriske udtryk. I færingers køkkener hører jeg historier om slægter og traditioner, mens vi deler en kop kaffe og smager skærpekød. Her mærker jeg færingernes dybe forbindelse til deres rødder og ansvaret for at videreføre deres historie."
Med værkerne i "Flejestang anno 2025" søger Matsumoto at udtrykke en længsel efter modersmål og identitet. Fra 1870 til 1939 forbød danske myndigheder brugen af færøsk i skoler og kirker, og denne undertrykkelse gav færøske kvæði (folkeviser) og kædedans en særlig betydning som kulturens beskyttere. Matsumotos kunst er en hyldest til denne modstandskraft og det stærke bånd mellem færingerne og deres land.
Kulturelt brobyggeri og æstetisk genbrug
Matsumotos tekstilkunst skabes gennem vævning og foldeteknikker med plantefarvede materialer. Hun bruger genanvendte og naturlige materialer, hvor farver fra vilde planter og ældede teksturer skaber dybde og originalitet. Materialevalget afspejler også mødet mellem Danmark, Færøerne og Japan og byder bl.a. på silke, papirgarn, hør, rami, bomuld og uld, der er med til at illustrere den lange tekstilhistorie i de tre lande. Alle materialer er lette og bevæger sig derfor, når man passerer værket - det er med til at understrege de dynamiske bevægelser enhver historie også indeholder.
Med sine værker bygger hun bro mellem Danmark, Færøerne og Japan og skaber en dialog mellem kulturer og natur. Hendes værker er udstillet både i Danmark og internationalt, og hun er gennem tiden blevet tildelt flere arbejds- og rejselegater.
Produktion og støtte
Værkerne er skabt på Statens Værksteder for Kunst og er støttet af Statens Kunstfond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 og Færøernes Kunstforening. Matsumoto udtrykker sin taknemmelighed til disse støttegivere.
Den japanske tekstilkunstner Yoko Matsumoto præsenterer udstillingen "Flejestang anno 2025" som fortolker færøske traditioner og identitet gennem en moderne tekstilinstallation. Inspireret af et ophold på den lille færøske ø Nólsoy som lærling hos lokale fuglefængere har Matsumoto forvandlet det historiske fuglefangstredskab "Flejestangen" til kunst. Med rødder helt tilbage til vikingetiden forener værket fortidens funktionelle håndværk med nutidens kunstneriske udtryk.
Matsumotos forbindelse til Færøerne begyndte i 1990'erne, da hun i Japan studerede færøsk litteratur, kultur og politik. Siden har hun gentagne gange rejst til Færøerne for at udforske landets natur og kultur. Om sit kunstneriske virke på øerne fortæller hun:
"Når jeg sidder ved vandet og kan spejde ud over Atlanterhavet, mærker jeg vindens kraft, lysets skiften og stilhedens dybde. Den færøske natur skærper mine sanser og inspirerer mit kunstneriske udtryk. I færingers køkkener hører jeg historier om slægter og traditioner, mens vi deler en kop kaffe og smager skærpekød. Her mærker jeg færingernes dybe forbindelse til deres rødder og ansvaret for at videreføre deres historie."
Med værkerne i "Flejestang anno 2025" søger Matsumoto at udtrykke en længsel efter modersmål og identitet. Fra 1870 til 1939 forbød danske myndigheder brugen af færøsk i skoler og kirker, og denne undertrykkelse gav færøske kvæði (folkeviser) og kædedans en særlig betydning som kulturens beskyttere. Matsumotos kunst er en hyldest til denne modstandskraft og det stærke bånd mellem færingerne og deres land.
Kulturelt brobyggeri og æstetisk genbrug
Matsumotos tekstilkunst skabes gennem vævning og foldeteknikker med plantefarvede materialer. Hun bruger genanvendte og naturlige materialer, hvor farver fra vilde planter og ældede teksturer skaber dybde og originalitet. Materialevalget afspejler også mødet mellem Danmark, Færøerne og Japan og byder bl.a. på silke, papirgarn, hør, rami, bomuld og uld, der er med til at illustrere den lange tekstilhistorie i de tre lande. Alle materialer er lette og bevæger sig derfor, når man passerer værket - det er med til at understrege de dynamiske bevægelser enhver historie også indeholder.
Med sine værker bygger hun bro mellem Danmark, Færøerne og Japan og skaber en dialog mellem kulturer og natur. Hendes værker er udstillet både i Danmark og internationalt, og hun er gennem tiden blevet tildelt flere arbejds- og rejselegater.
Produktion og støtte
Værkerne er skabt på Statens Værksteder for Kunst og er støttet af Statens Kunstfond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 og Færøernes Kunstforening. Matsumoto udtrykker sin taknemmelighed til disse støttegivere.
Fri entré
