Det er vinter, det er mørkt, og det er tid til at finde den indre ro og den sande stemning. Sådan lyder tanken bag Kildevældskirkens nye tiltag, Musik i mørket. »Vi nordboere er vant til mange mørke timer i vinterhalvåret.
Nogle vil måske mene for mange, men uanset hvad er det et vilkår, vi må lære at tøjle. Med Musik i mørket vender vi det negative til det positive ved at omfavne mørket. Vi giver det plads, så vi selv kan føle os bedre til rette med os selv og med livet,« siger organist Stefán Arason, der har taget initiativ til Musik i mørket. Det er da heller ikke tilfældigt, at musikken spiller en afgørende rolle i konceptet: »Musik stemmer sindet. Selv det mindste anslag kan få os til at føle noget bestemt, og på den måde kan tonerne rykke os eller få os til at glide dybt ned i stolen, eller på kirkebænken, og videre ind i os selv. Derfor vil jeg spille afdæmpet og meditativ musik, improviseret eller nedskrevet, der passer til lejligheden,« siger Stefán Arason. Musik i mørket er ganske ukompliceret. Der er adgang til kirken fra kl. 19.30, og kl. 20.00 går arrangementet i gang. Stefán Arason står for musikken, mens sognepræst Lisbeth Juhl Jørgensen vil bede bønner, lyse velsignelsen og sætte andre ord på. Kirken vil være lyst så lidt op som muligt, så de levende lys på alteret vil stråle det mere. »Man kan komme direkte ind fra gaden og sætte sig og nyde musikken, mørket, ordene og roen. Det giver anledning til den indre fordybelse, og jeg glæder mig til sammen med menigheden at være stille i det nære mørke,« siger Lisbeth Juhl Jørgensen.
Læs mere på hjemmesiden