Vikingescenen

Kalvøvej 26, Frederikssund

Torsdag den 19. juni 2025, kl. 20-22.15.



Skuespil

Thyra - Forpremiere

Velkommen til Vikingernes Verden.

Vikingespil (kl. 20.00)

Året er 935. Religionskrigen raser. Rigerne Hedeby, Aros, Ladby og Lejre holder endnu stand mod Kejser Henrik Fuglefænger for at redde deres gamle guder.

For at styrke alliancen planlægges et ægteskab mellem Gorm Knudssøn af Aros, og Thyra Haraldsdatter af Ladby. Et ægteskab som hverken Thyra eller Gorm har lyst til.

I Valhal ser Odin til med frygt mens Kejser Henrik fortsætter sin fremmarch mod nord. Loke og Thor sendes til nornerne efter hjælp, men finder dem i vild panik.

Den nye tro fra syd smitter skæbnetrådene, og hvis nornerne mister kontrollen over trådene, vil Ragnarok komme. Navnlig én tråd gør dem bange. En ubrydelig tråd, som bevæger sig mod Hedeby. Thor og Loke sendes nu til Hedeby for at uskadeliggøre trådens ejermand.

Thyra er en hæsblæsende historie om stærke kvinder, stærke mænd, religionskrig, alliancer og venskab. - Men først og fremmest er det en historie om kærlighed.

Varighed ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause.

Entré: Vikingespil Voksen: 225 kr, Vikingespil Studerende: 195 kr, Vikingespil Barn (5-14 år): 65 kr, Vikingespil Barn (u. 5 år): 0 kr

Køb/bestil billet