Gjethuset

Gjethusgade 5, Frederiksværk

Onsdag den 26. februar 2025, kl. 19:00.

Arrangør: Frederiksværkegnens Historiske Forening



Foredrag

Den Sidste Sabotør

Mød den sidste sabotør Kom og hør 99-årige Ejler Borchs beretninger om sin tid i sabotagegruppen BOPA under besættelsen.

Ejler er det sidste medlem af BOPA overhovedet og det sidste øjenvidne til en række af de store sabotager.

Ejler er i dag pensioneret maskinmester fra Hundested og vil fortælle om alt fra frygten for at blive arresteret under krigen, til våbenmanglen, og modet til at handle imod alle odds.

Denne aften kan du også høre forfatteren til bogen "Den sidste sabotør" - Anders Hauch Fenger - berette om, hvordan bogen er blevet til.

Det er en bog om Ejler, men også en bog omungdommens mod og beslutsomhed under besættelsen af Danmark.

"Den Sidste Sabotør" skildrer den unge Ejler Borchs rejse ind i modstandsbevægelsen. I 1944, mens mange i samfundet snorksov, tog Ejler og andre unge mod til sig og greb til våben i kampen mod den tyske besættelse. Bogen dykker ned i de ni måneder, hvor Ejler deltog i sabotageaktioner, som han sjældent talte om efter krigen, selv ikke med sin egen familie.

Ejler Borch har efter 80 år endelig besluttet at dele sine historier.

Bogen Den Sidste Sabotør udkom 14. november 2024 på Forlaget Frydenlund.

Gennem hans fortællinger får vi et indblik i de valg, ungdommen måtte træffe under krigen, og de konsekvenser, disse valg fik.

"Den Sidste Sabotør" minder os om dristigheden og den fælles indsats, der var med til at løfte Danmark ud af besættelsestidens mørke for 80 år siden. Samtidig rummer bogen stof, der forsøger at bygge bro mellem generationer. Bogen er for læsere i alle aldre, men den inviterer også unge til at forstå de erfaringer, der har formet vores samfund.

Om Ejler Borch

Pensioneret maskinmester, Hundested. Han er født i 1925.

Om Anders Hauch Fenger.

Forfatter, historiefortæller, dramaunderviser, improskuespiller og har arbejdet som journalist.

Den Sidste Sabotør er hans debut som forfatter.

Fri entré