Basement Bar

Enghavevej 42, København V

Torsdag den 30. januar 2025, kl. 20-23.30.



Rock/Pop

Of the Wand and the Moon + Mouth Wound

Of The Wand & The Moon. Of The Wand & The Moon udgav i 2021 studiealbummet You Can't Hold This Wreath Of Sorrow efter det anmelderroste The Lone Descent fra 2011.

Endnu en gang tager Kim Larsen lytteren med på en rejse gennem atmosfæriske, melankolske dark neo-folk univers. På det seneste album henter Kim Larsen inspiration fra 60-70'ernes sangskrivere som Lee Hazlewood, Leonard Cohen og Serge Gainsbourg, samt film-soundtracks fra samme periode.
Albummet indeholder også bidrag fra musikere som Martin Hall, King Dude, Bo Rande fra Blue Foundation, Uffe Lorenzen og Sarah Hepburn (Kloster).
Of The Wand & The Moon startede som et soloprojekt af Kim Larsen i København tilbage i 1998, da han stadig var en del af doom metal-bandet Saturnus. Debutalbummet Nighttime Nightrhymes udkom i 1999 og var et stemningsfuldt neo-folk album, der høstede roser hos mainstream medier samt på goth- og metalscenen.
Mouth Wound
Mouth Wound er den danske multiinstrumentalist Trine Paaschburgs soloprojekt. Hun bruger noise, repetitive tunge elementer og inddrager live akustisk drone-sampling med udvidede vokalteknikker. Musikken beskæftiger sig med temaer som fysisk/eksistentiel utilpashed og søgen efter ro. Resultatet er blevet beskrevet som dragende meditativt og alligevel masochistisk, når det opleves live.
_________Forsalg: 120kr. (+ gebyr) / Dørsalg: 140kr.Døre kl. 20.00 / Koncertstart kl. 20.30_________.

Entré: 120 kr

Køb/bestil billet