Flensborghus

Norderstraße 76, Flensburg

Torsdag den 3. april 2025, kl. 20.



Jazz

Jazz med Julie Erikssen feat. Jacob Karlzon

Jazz med. Julie Erikssen feat. Jacob Karlzon. Tor 03.04.25 - 20:00. Flensborghus, Flensborg. Fransk finesse møder nordisk jazz.

Oplev den fantastiske franske jazzsanger Julie Erikssen, der med sin luftige vokal og poetiske repertoire akkompagneres af en klavertrio af højeste klasse. Julie Erikssen har med stor succes været rundt på den internationale jazzscene og er altid omgivet af nogle af de bedste musikere. Hun har blandt andet spillet med stjerner som Manu Katche, Ali Jackson og Aaron Goldberg. Med en fortryllende klar og præcis stemme udstråler hun en unik ægthed. Repertoiret er en god blanding af franske klassikere, jazz-standards og pop-numre - arrangeret til klavertrio-format. På turneen i Danmark er hun omgivet af nogle velkendte navne på den nordiske jazzscene. Den svenske jazzpianist og komponist Jacob Karlzon er blevet sammenlignet med koryfæer som Keith Jarrett, Bill Evans og Sveriges egen legendariske Jan Johansson. Hans spillestil oser af teknisk overskud samt rytmisk og harmonisk kompleksitet. Karlzons kraftfulde klaverspil og dybe følsomhed har gjort ham til en populær akkompagnatør, der arbejder sammen med stjerner som Cæcilie Norby, Gino Vannelli, Nils Landgren, Till Brönner og Lisa Bassenge. Jacob Karlzon er igennem årene blevet tildelt en række priser, bl.a. den svenske Django d'Or (årets jazzmusiker). Jakob Lind Lauritsen har som bassist i mange år spillet rundt på de danske jazzscener og har samarbejdet med bl.a. Alex Riel, Viktoria Tolstoy m.fl. Janus Templeton er Danmarks mest travle jazztrommeslager og har igennem årene spillet sammen med bl.a. Jacob Fischer, Hugo Rasmussen, Jørgen Emborg og mange andre. Line-up: Julie Natalie Erikssen - vokal Jacob Karlzon - piano Jakob Lind Lauritsen - bas Janus Templeton - trommer. Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen. Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU).

Entré: 167.5 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet