Kulturhuset Bølgen

Jæmtlandsvej 1, Ålsgårde

Fredag den 7. februar 2025, 20:30 - 23:00.

Arrangør: Hornbæk Jazzklub



Jazz

Stig Skovlind - Cubansk Inspireret Musik

Stig Skovlind er en erfaren dansk sangskriver, lokalt hjemmehørende i Helsingør. Han har udsendt sange på dansk siden 2013 og har med støtte af musikere fra øverste hylde skabt en blanding af personlig dansk poesi og iørefaldende sange.

Aftenens koncert i Hornbæk jazzklub er med poesi, melodier og rytmer der berører noget i dit hjerte, og er inspireret fra bl.a. Cuba, som ud over Helsingør næsten kan kaldes Stig Skovlinds andet hjem. Det er et spændende musikalsk land han har besøgt flere gange og også guidet andre rundt i.

Guitaristen og produceren Nicolai Levring er et stjerneskud i dansk musik. Super produktiv, begavet, arrangør og sideman. Nicolai er uddannet på Berklee College of Music, Rytmisk Musikkonservatorie. Han har turneret i USA og Europa og han er session musiker og producer for en lang række danske artister.

Claudia Campagnol spiller piano og synger kor i bandet. Claudia kommer fra jazz'ens verden og har også sin egen karriere. Hun udgiver musik i eget navn på Giant Sheep Music. Claudia er et gennemmusikalsk menneske og hun gør koncerterne til noget helt specielt hver eneste gang.

Yasser Piño er uddannet koncertist og lærer i klassisk guitar fra Konservatoriet "Amadeo Roldan" i Havana i 1995, og han er også uddannet kontrabassist og lærer fra Det Rytmiske Konservatorium i København i 2006. Han underviser i kontrabas, el-bas, guitar og ensemble.

I Cuba har Yasser Pino været bassist hos adskillige af de kendte bands.

Yasser er en travl og meget brugt musiker på den danske jazzscene og han har indspillet adskillige plader med et hav af både danske og udenlandske musikere.

Percussionisten Rune Harder Olesen, er Danmarks mest indspillede musiker. Siden 1983 har han medvirket på mere end 3000 sange og dermed gør det ham også til den suverænt mest spillede musiker i radioen. Rune er selvlært percussionist og har suppleret med timer hos de gamle mestre i Cuba. Rune er den dansk/cubanske mester på percussion.

Trommeslager Niclas Campagnol's karriere taler for sig selv. Han blev født i Sverige og fik sit første trommesæt som 3-årig. Siden da har han videreudviklet sit kæmpestore talent, og er nu en af Skandinaviens allerdygtigste trommeslagere. Han har medvirket på mere end 500 albums og har spillet over det meste af verden, og har arbejdet sammen bla. Cæcilie Norby, Bobo Moreno, Povl Dissing, Carsten Dahl og John Pattitucci for bare at nævne nogle få.

Line up:

Stig Skovlind (voc)
Nicolai Levring (g,voc)
Claudia Campagnol (p)
Yasser Piña (b)

Rune Harder Olesen (perc)

Niclas Campagnol (dr)

Entré: kr. 200,- for medlemmer, kr. 250,- for ikke-medlemmer.

Entré til koncerten kan kun købes ved indgangen fra klokken 18:30.

Ved spisning i Kulturhuset Bølgen fra klokken 19:00, er det nødvendigt på forhånd at købe spisebilletter. Sidste frist for køb af spisebillet er tirsdag den 4. februar klokken 24:00.

Køb af spisebilletter kan foretages via www.billetten.dk

Se Hornbæk Jazzklub's hjemmeside: www.hornbaek-jazzklub.dk

Se Bølgens hjemmeside: www.boelgen.dk.

Entré: Medlem 200 kr / ikke medlem 250 kr