Tirsdag den 29. april 2025, kl. 19-21.



Anden forestilling

Paradis på jord - havernes kulturhistorie

Karin Esmann Knudsen fortæller om havernes spændende kulturhistorie fra myternes oprindelse til dagens moderne fokus på bæredygtighed og biodiversitet.

Haver indeholder fra gammel tid en forestilling om paradis. Gennem historien har forskellige haveformer afspejlet ønsket om at skabe en guddommelig eller evig orden. I litteraturen ser vi også, hvordan haver udtrykker længsel eller idealtilstande, som varierer over tid.

Foredraget vil med spændende eksempler fra haver over hele Europa, samt litteraturens og kunstens haver, undersøge disse paradisforestillinger.

Vi vil se på alt fra middelalderens klosterhaver, renæssancens lysthaver og barokkens magtudstillinger, til romantikkens følsomme naturhaver og nutidens mangfoldige haveformer.

Der vil også være diskussioner om at fremme vild natur i haverne. Hvordan afspejler vores haver i dag forestillingen om paradis, især i lyset af klimaforandringer og biodiversitetsudfordringer?

Karin Esmann Knudsen, lektor emerita Syddansk Universitet, er aftenens foredragsholder og hun har arbejdet med havernes kulturhistorie i mere end 20 år og udgivet bogen Paradis på jord. Havernes kulturhistorie .

Billetprisen på 60 kr. + gebyr er inkl. kaffe/the. Studerende 30 kr.

Entré: 60 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden