Rosenborg Slot

Øster Voldgade 4A, København K

Lørdag den 8. til søndag den 23. februar 2025, 11:00-16:00.



Historisk

Kronjuvelernes Vogtere

I vinterferien (uge 7 og uge 8) kan børn og deres voksne blive vogtere af de danske kronjuveler lige her på Rosenborg Slot.

Find klistermærkerne af fem kostbare juveler fra samlingen - rubiner, smaragder, perler, rosensten og brillanter - som er gemt i smykkeskrin rundt på slottet og gem dem i den gratis samlebog. Undervejs lærer I selvfølgelig en masse om historien og hvad det er, der gør kronjuvelerne så unikke.

Bagefter kan I se de ægte kronjuveler i Skatkammeret og lave jeres egen kongelige broche i vores kongelige juvelværksted, hvor I selv kan designe broche med rhinsten i alverdens former og farver. Det er gratis at samle klistermærker på slottet (når entreen er betalt), og det koster 30 kr. at lave en broche.

Praktisk
Sted: Rosenborg Slot

Tid: I kan samle klistermærker på slottet i hele åbningstiden fra lørdag 8. februar til søndag 23. februar.
Det Kongelige Juvelværkstedet har åbent alle fra 11-16.

Pris: Det er gratis at samle klistermærker på slottet, når entreen er betalt. Der er gratis entre for børn og unge under 18 år. Det koster 30 kr. pr. broche i Det Kongelige Juvelværksted.

Køb billetter til Rosenborg Slot her

Fri entré