Øhavsmuseet

Havnegade 3, Faaborg

Lørdag den 8. til søndag den 16. februar 2025, 10:00 - 17:00.



For børn

Vinterferien med fortællinger og krea på Øhavsmuseet

Kom og oplev vinterferien på Øhavsmuseet. Vi har tændt op i brændeovnen og gjort klar til levende fortællinger og et hyggeligt krea-værksted, hvor ungerne kan lave festligt pynt til fastelavn.

Vinteren har altid været den tid, hvor mange dyr gik i hi, og mennesker samlede sig omkring ildens varme og fortalte historier. Eller syslede med at lave små, kreative ting.

På Øhavsmuseet kan du og familien prøve begge dele. Sæt jer ved brændeovnen og hør dagens hyggelige historie, og besøg vores Fastelavnsværksted, hvor ungerne kan kreere katte, masker og andet flot pynt, som de f.eks. kan bruge til fastelavnsris eller museets tøndeslagning d. 2. marts. Begge aktiviteter er gratis.

I kan selvfølgelig også gå på opdagelse i udstillingen "Mærk dig selv", købe forfriskninger i cafeen eller finde søde souvenirs i butikken.

Sted: Øhavsmuseet, Havnegade 3, Faaborg
Tid: 8.-16. februar kl. 10-17 (Fastelavnsværksted) / 10.-14. februar kl. 11 (Fortællinger).

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden