Oplev nybyggede lydskulpturer, når kunstnere fra Samsø og hele verden præsenterer resultatet af en workshop omkring højttalerens teknologi som kunstnerisk udtryksform.
Kunstnere fra Portugal, Chile, Irland, Rumænien, forskellige steder i Danmark og Samsø samles en weekend i februar til en workshop på Agerupgård med lydkunstner Jenny Gräf Sheppard.
Her vender de ideen om en højttaler på hovedet - så højttaleren i sig selv bliver til et instrument, som der kan "spilles på" fremfor "kun" at afspille noget. Med den idé som afsæt går kunstnerne i dialog med materialer og energier i en eksperimenterende proces, hvor magneter, kobbertråd, bark, plastikplader, porcelæn, metalobjekter og andre materialer udforskes i forhold til elektromagnetisme, kinetik, vibrationer og soniske parametre.
Du kan opleve kunstnernes præsentation af deres højttaler-instrumenter søndag 9. februar på Samsø Bibliotek.
Underviser Jenny Gräf Sheppard er forsker, kunstner og musiker med base i København. Hun har brugt de sidste år på at bygge porcelænshøjttalere, som hun optræder med som "højttaler-instrumenter", skulpturelle former, som laver uforudsigelige lyde og kinetiske bevægelser, når man spiller lyd igennem dem. Hun har udstillet store ensembler af højttaler-instrumenter i rumlige lydinstallationer i Danmark, Sverige og Polen.
Workshoppen og præsentationen er en del af projektet "Sounds of the Future", støttet af Region Midtjyllands Kulturudviklingspulje og Samsø Kommunes Kulturpulje.
"Sounds of the Future" er et samarbejdsprojekt i region Midtjylland med lydkunst som omdrejningspunkt, sat i verden af Sound Art Lab (Struer) og Spot Festival (Aarhus).
Læs mere på hjemmesiden