Denne søndag indsættes Hvidovre Kirkes nye sognepræst Kaj Bollmann ved provst Jørgen Degn Bjerrum.
Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet til reception i våbenhuset, og du kan hilse på vores nye præst, som vi glæder os til at byde velkommen - officielt. For Kaj Bollmann begynder allerede sin første arbejdsdag her den 1. februar. Vil du vide mere om præsten, så læs videre her, hvor Kaj Bollmann fortæller lidt om sig selv: "Jeg uddannet i teologi på Aarhus Universitet langt tilbage i forrige årtusind, nærmere betegnet i 1979, hvor jeg blev præst i Aabyhøj ved Aarhus. Senere rykkede jeg til København og var præst i Nordvestkvarteret i en årrække. Fra 1994 til 2010 var jeg generalsekretær i Kirkefondet og der blandt meget andet med til i samarbejde med Hvidovre Sogn at få bygget kirken på Hvidovre Hospital. Fra 2010 til jeg gik af i 2023 var jeg præst i Jyllinge. Bare tre måneder efter min afgang fik jeg et halvtidsvikariat i Værløse og Hareskov Sogne. Dette vikariat udløber snart, og da jeg stadig har lyst til at arbejde som præst, er jeg glad for, at menighedsrådet i Hvidovre sogn har valgt mig som halvtids sognepræst. Jeg ser frem til at møde folk i sognet og blive brugt som præst. Som præst holder jeg meget af at tale med folk, også i forbindelse med de kirkelige handlinger. Jeg har arbejdet en del med særlige aftengudstjenester og temagudstjenester, og det kan jo være, der også kan være basis for det i Hvidovre, selvom jeg ved, at der allerede nu sker meget. Jeg har tidligere været temmelig aktiv med at skrive om kirkelige emner, både bøger og artikler, og jeg er stadig glad for at holde foredrag. Mit yndlingsemne er "De hellige tre konger", som jeg har arbejdet meget med. Jeg er gift med Nathalie, og vi har 4 børn og 8 børnebørn. Dem går en del af fritiden med; men vi er også begge aktive mennesker, der bl.a. godt kan lide at rejse i Danmark og Europa i bil og med tog".