Tidens Samling

Brandts Klædefabrik, Farvergården 7, Odense C

Mandag den 31. marts til mandag den 21. april 2025, 10:00-16:00.



Historisk

Påske - Traditionen tro

Tidens Samling fejrer højtiden med ægte, gammeldags påskestemning i de historiske stuer.

I anledning af påsken pynter museet op med original pynt fra gemmerne for at fejre højtiden på gammeldags maner. Tag på en tidsrejse i de traditionelle stuer og oplev tidstypisk påske fra år 1900 til 1999 helt tæt på.

Klæd dig ud i fortidens nostalgi
Besøg også Tidens Samlings udklædningsområde i påskeferien, hvor der er rig mulighed for at prøve den nære fortid på egen krop. Museets udklædning er en særlig favorit blandt de besøgende, hvor både børn og voksne kan klæde sig ud i tidligere tiders tøj, parykker, hatte og tilbehør.

Tidens Samling - åbningstider:
Mandag-lørdag (inkl. helligdage): kl. 10-16
Søndag: lukket.

Entré: Fra 30 kr