Nordatlantens Brygge

Strandgade 91, København K

Søndag den 16. marts 2025, kl. 20-21.20.



Foredrag

RÓIN - ekstravisning på Nordatlantiske Filmdage 2025

Premiere på ny. dokumentarfilm fra Færøerne om en musiker ved korsveje i tilværelsen. Mød bl.a. instruktør Pætur H. Evensson og deltag i premierereceptionen på Nordatlantiske Filmdage 2025. RÓIN - spillemanden ved verdens ende.

Efter næsten 30 år i Danmark vender musikeren Róin Siggertsson hjem
til Færøerne. Men det er ikke nemt at finde sin plads i det samfund, han
forlod som ung. Fanget i et selvdestruktivt mønster med piller og øl
overvejer han at give op og tage tilbage til Danmark.
Men så sker det uventede: Han skal være far - som 49-årig. Det bliver
et vendepunkt, der tvinger ham til at tage et opgør med sig selv, ændre
sin livsstil og finde en ny vej frem.
Uanset hvad der sker, er der én ting, der aldrig svigter ham -
musikken. For når han sidder ved klaveret, er han en sand mester - en
spillemand med en stemme og karisma, der rører alt omkring ham.
FilmpremiereFærøernes repræsentationschef i København, Gunnar Holm-Jacobsen, byder publikum og filmfolkene velkommen, og efter visningen drøfter vi filmen med instruktør Pætur H. Evensson og producer Jón Hammer
m.fl. Derpå byder Færøernes Repræsentation på
forfriskninger i anledning af premieren.
ARRANGEMENTET Filmen varer 58 min. Arrangementet (inkl. introduktion og samtale) varer ca. 90 min. Derefter er der reception.
Nordatlantens vennerDer
er en rabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens venner. Billetter
købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort
ved indgangen.

NORDATLANTISKE FILMDAGE 2025Den 6.-16. marts præsenterer vi unikke filmoplevelser fra det høje nord - tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage.

Entré: 60 kr

Køb/bestil billet