Højriis Slot

Højrisvej 3, Nykøbing M

Lørdag den 5. juli til lørdag den 2. august 2025, kl. 10-17.



Skuespil

Stævnemøde med sandheden - Mysteriet på Højriis Slot

Mysteriet på Højriis Slot. Tag på "Stævnemøde med sandheden" på Højriis Slot. Den 5. juli - 2. august 2025 åbner Højriis Slot porten og inviterer indenfor til årets mysterium.

I får mulighed for at gå på opdagelse i slottets smukke og dramatiske univers, men lyt ved dørene, læs brevene, hold jer skarpe og læg mærke til selv de mindste detaljer - I er detektiverne, og det er nu op til jer at opklare, hvad der er sket. Undervejs vil I møde spændende personer, der gør mysteriet levende.

Stævnemøde med sandheden - Mysteriet på Højriis Slot

Slotsejer og giftforsker Hertug Konrad er rejst til Cornwall med sin datter Rose, for at hvile ud efter et stort forskningsprojekt, der har ført til et yderst interessant fund. Nu har han fortjent at nyde havet og bølgerne.

Oldfrue Karna Blom styrer som sædvanligt slottet med hård hånd. Det er dog noget af en udfordring denne sommer. Den nye stuepige har tankerne helt andre steder end på arbejdet, Lille Emil roder i gæsternes sager og finder de mest mærkværdige ting, Butler Måns har stadig ikke helt styr på porcelænet. Det sidste Karna Blom havde brug for, var uventede gæster..

Gennem hele dagen spilles utallige og vidt forskellige improviserede scener med masser af komik og drama. Det foregår overalt - i gården, i riddersalen, hos Frk. Rose, i kaminstuerne og de mange andre virkelig fantastiske rum på slottet. Skuespillerne skaber en overbevisende illusion og giver bogstaveligt talt "liv på slottet".

Det er sjovt for alle!

For mere information

Du kan læse mere om Højriis Slot og slottes mysterier på hjemmesiden Højriis Slot. Kontakt: hojriis@hojriis.dk.

Læs mere på hjemmesiden