Toldboden

Strandgade 3, Kerteminde

Lørdag den 8. marts til søndag den 6. april 2025, 13:00-17:00 onsdag - søndag .



Billedkunst

Kaleidoskop - grafik på Toldboden i Kerteminde

Mere end 30 forskellige grafikere udstiller meget varierede værker. Alle er velkomne til at komme og opleve kunsten og evt få en snak med en af de udstillende kunstnere, som gerne formidler viden om udtryk og teknik.

Kerteminde kunstforening præsenterer udstilling fra Fyns Grafiske Værksted. Her er et righoldigt udvalg af grafik udført i et væld af forskellige teknikker, farver, motiver, stilarter og udtryk. Der er over 30 forskellige kunstnere repræsenteret, så der er virkelig noget at komme efter. Der er fernisering lørdag den 8. marts kl 14, hvor alle er velkomne og ellers åbent onsdag til søndag 13-17 i udstillingsperioden fra den 8.marts til den 6. april. Hver dag vil man kunne møde skiftende udstillende kunstnere, der gerne fortæller om deres og andres værker og grafiske teknikker.
Vi vil gerne opfordre til at man kommer og ser udstillingen - og også oplever selve Toldboden og det fantastiske samspil, der er mellem den historiske bygning og kunsten i huset.
Som altid er der gratis adgang. Kunsten er selvfølgelig til salg - men det er vigtigt at gøre opmærksom på at man altid er meget velkommen blot for at se og opleve kunsten.

Fri entré