Arkiv: Overstået event
Lyngby Kinopalæet

Klampenborgvej 215A, Kongens Lyngby

Torsdag den 13. marts 2025, kl. 13.45 & 19.



Film: Komedie/Romantik

Svære sandheder (f.u.7)

Filmen 'Svære sandheder' er et tragikomisk drama om det moderne familieliv fra den legendariske britiske instruktør Mike Leigh. For Pansy føles og leves livet som en lang kamp mod alle.

Hun er ramt af både fysiske og psykiske smerter, og hendes væren i verden er præget af vrede og konfrontationer. Hun skændes med familien, sin tandlæge, sin læge, ja selv pigen bag kassen i supermarkedet...

Curtley, hendes mand, har for længst givet op, alt imens sønnen Moses lever i sin egen verden og tilbringer sine dage med at gå formålsløst rundt i byens gader

Det er kun hendes kærlige søster, Chantelle, som forstår Pansy og er i stand til at konfrontere hende med de svære sandheder, som Pansy gør alt for fortrænge.

I mere end et halvt århundrede har instruktør Mike Leigh inviteret publikum ind i livet og hjemmene hos britiske borgere fra forskellige baggrunde og samfundslag. Han udvikler sine originale projekter gennem en unik workshopproces, hvor skuespillerne selv er med til at skabe de karakterer, de spiller.

'Svære sandheder' bygger videre på instruktørens karakteristiske metode og genforener ham med skuespillerne Marianne Jean-Baptiste og Michele Austin.

De to spillede først søstre i Leighs teaterstykke 'It's a Great Big Shame' fra 1993 og tætte venner i hans Palme d'Or-vindende film 'Hemmeligheder og løgne' fra 1996, der sikrede Jean-Baptiste en Oscar-nominering

Hun har ligeledes allerede høstet store roser fra adskillige internationale anmeldere og var nomineret til 'Bedste kvindelige hovedrolle' ved BAFTA-prisuddelingen, hvor også filmen var nomineret i kategorien 'Bedste britiske film'.

Køb/bestil billet Søg filmspilletider