Vikingeborgen Trelleborg

Trelleborg Allé 4, Hejninge, Slagelse

Fredag den 1. august 2025, kl. 18:00.



Ballet

Verdensballetten ved Trelleborg, Slagelse

Èn epoke møder en anden, når Verdensballetten for første gang danser ved den 1000 år gamle Trelleborg i Slagelse.
Harald Blåtand lod ringborgen opføre, og Trelleborg er en uvurderlig del af den danske kulturarv, som i 2023 blev optaget på UNESCOS verdensarvsliste.
Oplev området og et af vikingetidens smukke Langhuse, som denne aften bliver forestillingens bagtæppe.
Vi garanterer en magisk aften farvet af historiens vingesus.

NB: Medbring egen stol eller tæppe at sidde på

FORESTILLINGEN
I sommerens forestilling præsenterer Verdensballetten primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens fineste balletkompagnier, som normalt kun kan opleves på de helt store internationale scener. Danserne akkompagneres på scenen af internationalt anerkendte operasangere og klassiske musikere.

Programmet er et udsøgt potpourri med uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nykoreograferede stykker skabt specielt til Verdensballetten.

Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen til en helstøbt aften af højeste kaliber.

I samspillet mellem vind og vejr og kunsten, og med naturen som kulisse, skaber vi en helt ny balletoplevelse præget af dette steds særlige sjæl og karakter.

Hvis du har brug for hjælp eller oplever tekniske problemer i forbindelse med dit billetkøb, bedes du venligst kontakte Billetten på: +45 70 20 20 96.

Entré: 395 kr, ex. gebyr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden