Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.
Høslæt på Kildeengen i Bidstrupskoven
Tilbage

Høslæt på Kildeengen i Bidstrupskoven

Dato: Lørdag den 29. juni 2024, 10:00 - 18:00.
Fri entré

Sted: Kildeengen, Bidstrup Skovene, Mortenstrupvej 37, Jystrup Midtsj

Afholdes af DN Lejre, Kildeengens Høslætlaug og Naturstyrelsen, der bl.a. lægger arealer til.

Arrangementet har som hovedformål at få folk i alle aldre ud og være aktive i naturen i et samarbejdende fællesskab. Samtidig giver vi naturen en hånd ved at hæmme de grovere og hurtigst voksende planter således, at der bliver lys og luft til de mindre og sartere som fx Engblomme, Majgøgeurt og Plettet Gøgeurt m.fl.
Tag familien med til en aktiv hyggelig dag i naturen og lær at slå med le - alle kan være med!
Der er dygtige instruktører, der er klar til at hjælpe og vejlede, så alle kan lære teknikken og få del i glæden ved at slå med le. Der vil være biologer, ornitologer og meget andet, der villigt deler ud af deres viden og glæde over naturen og dens skabninger.
Vi afslutter den gode dag i det grønne med et velfortjent aftensmåltid, hvor Naturstyrelsen griller et rådyr. I løbet af dagen serveres der frokost samt kaffe/te og mulighed for kage - hvis der er nogle, der tager kage med.
DN Lejre
Tilmelding
Tilmelding er nødvendig af hensyn til bespisningen. Send en mail til Erik Olsen på mailadressen eriko1@live.dk - oplys også om du/I bliver til aftensmad og om du evt. tager kage med!

Monsido statestik