Til dette foredrag vil der blive vist billeder af staude-sammensætninger for enhver smag og du vil få vejledning i, hvordan du kan planlægge dit staudebed.
Denne omfangsrige gruppe af flerårige, urteagtige planter er uundværlige, når man vil have en have, der blomstrer det meste af året. At sammensætte et staudebed, så planterne passer sammen med hensyn til vækstkrav, voksemåde, farve og blomstringstid er et puslespil, som kræver viden om planterne og sans for kombination.
Alt for mange staudebede er flotte om foråret og er så kedelige resten af året. Dette skyldes primært, at man køber sine stauder i blomst i maj måned og lader sig forføre af smukke øjebliksbilleder i havebøger.
Til dette foredrag vil der dels blive vist billeder af staude-sammensætninger for enhver smag, dels vil der blive præsenteret en vejledning i, hvordan man kan planlægge sit længe-blomstrende staudebed ud fra simple teknikker. Derudover vil løg- og knoldplanter også indgå som stauder i dette foredrag.
Foredragsholder er den professionelle havearkitekt Annemarie Sørensen, som har stauder som speciale.
Entré: 195 kr